Vejleder i Praktisk Telegrafi

35 Almindelighed om to Ledninger, en Frem- og en Tilbage- traad. Ledningen kan imidlertid bestaa af forskjellige Slags Ledere. Den kan f. Ex. bestaa af Kobber- og Jern- traad, Batteriet og Jorden. De daarlige eller mindre gode Ledere svække isaafald Elektriciteten paa enhver Del af hele Kredsløbet. I Aaret 1838 gjorde Tyskeren Steinheil den betydnings- fulde Opdagelse, at Jorden kan erstatte den tidligere an- vendte „Tilbagetraad" imellem to Stationer, saa at man altsaa kun behøver en Traad for at sende Strøm fra et Sted til et andet. Dette opnaas ved at man lader Traadens to Ender staa i ledende Forbindelse med en i Jorden ned- gravet Metalplade, den saakaldte Jordplade. Det er vanske- ligt at afgjøre, om Jorden virkelig udfylder Tilbagetraadens Plads ved ligefrem at lede Strømmen tilbage gjennem Jorden til Batteriets modsatte Pol, eller om Jorden kun er en uhyre stor Beholder, der er istand til at optage al den Elektricitet vi sende ned til den nedgravede Metal- plade, efterat den har passeret vore Apparater, og hvorfra den saa gaar bort i Jorden. Hvorledes det end hænger sammen, saa vide vi, at Jorden, benyttet paa omtalte Maade, erstatter den ene Ledning, og derfor sige vi, at Jorden virker som en Tilbagetraad. Omstaaende Figur viser et Kredsløb, hvor Jorden træder istedetfor en Tilbagetraad. S. S' ere to korresponderende Stationer. B Batteriet, a et Telegrafapparat. Ledningen L; af Kobber eller Jern, gaar fra Batteriets ene Pol til Apparatets ene Skrue, medens den anden Pol staar i metallisk Forbindelse med Jorden gjennem Jordpladen P. Denne nedsænkes i Jord, der altid er fugtig, af hvilken Grund den hyppig anbringes i Brønde, Kjældere, Grøfter o. lign. St. Gas- og Vand- ledninger (Hovedledningen) benyttes meget almindeligt istedetfor en nedgravet Jordplade, og foretrækkes fremfor denne, især hvor det er vanskeligt at finde et passende Leje for Jordpladen. Denne er sædvanligvis en Kobber- 3*