Vejleder i Praktisk Telegrafi

42 Røg, Spindelvæv og andre Ting sig saav.el paa Isolatorerne som paa Pælene, hvilket danner Forbindelse med Jorden og foraarsager Strømtab. Den Modstand, Isolatorerne yde imod Strømmens Passage, forandres ofte meget hurtig paa den samme Ledning. Er det f. Ex. om Morgenen og hen paa For- middagen regnfuldt eller taaget Vejr, vil Telegraferingen kun foregaa med Besvær, fordi der gaar for megen Strøm tabt. Kommer Solen imidlertid frem op ad Dagen, tørres Isolatorernes Overflade hurtig og Liniens Ledningsevne for- øges strax derved at Isolationen voxer. Om Sommeren og især i kolde, tørre Vintre er Liniens Isolation størst. Naar en Telegrafledning er forbunden med Jorden ved begge Ender, kommer kun en Del af den Strøm, der fra Batteriet sendes ud i Ledningen, til sit Bestemmelses- sted; jo daarligere Isolationen er, desto mindre bliver den Del af Strømmen, der naaer den modsatte Ende af Led- ningen. Tage vi som Exempel en Ledning paa omtrent 40 Mils Længde, vil den ankommende Strøm i ugunstigt Vejr hyppig kun beløbe sig til omtrent Halvdelen af den afsendte Strøm. Naar Isolationen derimod er god, kommer omtrent 3/4 af den afsendte Strøm til den fjæmtliggende Station. For at erstatte det Strømtab, der opstaar ved daarlig Isolation, anvendes et Batteri med flere Elementer end der ellers bruges paa samme Ledning. Der er selvfølgelig dog ogsaa en Grænse for det Antal Elementer, der kan benyttes paa en Ledning; denne beroer paa Traadens og Isolatorernes Modstand og de benyttede Apparaters Føl- somhed. Med de hos os anvendte Apparater bruges sæd- vanligvis 1 Element til hver 40 eller 50 Enheders Modstand. Jerntraad Nr. 5 har en Modstand af omtrent 42 Ohms Enheder pr. Mil og Nr. 7 omtrent 60.*) ) En Ohms Enhed er lig den Modstand Strømmen møder i en ren Kviksølvsøjle af 1 Kvadrat Millimeters Gjennemsnit og 106 Centimeters Længde ved 00 Celsius.