Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

punkt vilde sætte noget klækkeligt ind paa al sikre sig en ubestridt første Rangs Kraft, blev det bestemt at dele Stillingen i lo og an- lage en Generalsekretær og en Bureauchef. Generalsekretærens Opgave var bl. a. at udbrede del størst mulige Kendskab til Ud- stillingen og derved bevirke den størst mu- lige Deltagelse i denne. Han repræsenterede Udstillingen udadtil. Han udsendte Indby- delser lil Foreninger og Udstillere, udarbej- dede Forslag til Organisation, Virksomheds- plan og almindelige Bestemmelser, forhand- lede paa Udstillingens Vegne, snart mundt- ligt, snart skriftligt, med forskellige Institu- tioner og Myndigheder og forelog desuden adskillige Rejser for at undersøge og fremme Spørgsmaal og Sager, som kunde gavne Ud- stillingen. Anmeldelser om Deltagelse i Ud- stillingen modtoges af ham, som besørgede Klassificeringen og senere i Forening med Arkitekterne Pladsfordelingen i Udstillings- bygningernes Haller og Køjer, hvorhos bl. a. Udarbejdelse af Kataloget og Planlæggelsen af Bedømmelsesvirksomheden ogsaa paahvi- lede Generalsekretæren, som tillige var Se- kretær i Udvalget for Haandværk og In- dustri. Bureauchefen var Udstillingens juridiske Embedsmand. Han prøvede Tilbud og af- sluttede Kontrakter, ordnede Licitationer og forhandlede med Lejere, Entreprenører og Koncessionssøgende, hvorhos han som Se- kretær i Forretningsudvalget deltog i alle dettes Møder, den samme Stilling han be- klædte i Udvalget for Bygninger og Terræn — et af Udstillingens allervigtigste og betyd- ningsf uld este Udvalg. Efter Udstillingens Lukning var Bureau- chefen Sekretær i Udvalget for Realisation af Udstillingens Ejendele og Afslutning af alle dens Forhold. Medens Generalsekre- tæren paa dette Tidspunkt kunde paabe- gynde Udarbejdelsen af Beretningen om Landsudstillingen og de øvrige Embeds- mænd i det aller væsentligste afskedigedes i Oktober Maaned 1909, faldl en stor Del af Bureauchefens Arbejde først efter Udstil- lingen. Uden at skulle komme nærmere ind paa Følgerne af den omtalte Ordning, maa del dog af Hensyn lil kommende Udstillinger siges, al det næppe er heldigt al dele Ansva- ret imellem 2 ligestillede Embedsmænd, og det bør ubetinget l il randes at sætte del nød- vendige ind paa at finde én Dygtighed, om hvem hele Udstillingsarbejdet grupperer sig, og som er sig sit Ansvars Omfang bevidst. Følgen af at have to Ligestillede i Spidsen for Arbejdet bliver let kedelige og tidsspil- dende Kompetencespørgsmaal, som saa me- get lettere opstaa ved en Udstilling, fordi de foreliggende Sagers Art og Natur ikke al- tid forud kendes, hvorved en Sagfordeling paa F orhaand bliver vanskelig. Herved svækkes Ansvaret, og da Arbejdet skal ud- føres, og endda ofte forceres, tvinges Andre undertiden til at træffe saadanne Afgørelser, som kun burde paahvile den virkeligt Le- dende. Følgen af Generalsekretærens foran om- talte Sygdomsanfald, der berøvede ham en stor Del af hans Arbejdskraft, blev natur- ligvis ogsaa, at Forretningsudvalgets Med- lemmer undertiden nødsagedes til at tage Affære paa egen Haand, hvorved de tagne Beslutninger ikke kunde undgaa at blive mindre ensartede. Landsudstillingens Præsident, som tillige var Formand i Forretningsudvalget og i Ud- valget for den almindelige Ordning, blev saavel i disse Egenskaber som paa Grund af Generalsekretærens Sygdom inddraget i Behandling og Afgørelse af mangfoldige for- holdsvis underordnede Spørgsmaal, men Grunden hertil var jo netop, at man ikke havde tilvejebragt en tilstrækkeligt fremra- gende forretningsmæssig yngre Kraft, som i Besiddelse af sin fulde fysiske Styrke kunde ofre sig helt for Udstillingen. Hvis en saadan Mand kan findes, kan 82