Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

Forfatter: J. BERGSØE

År: 1909

Forlag: TRYKT I STIFTSBOGTRYKKERIET

Sted: AARHUS

Sider: 94

UDK: 91 (489) (064)

VED

J. BERGSØE

POSTINSPEKTØR

LANDSUDSTILLINGENS INTENDANT

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Revers vendt imod Dalgas Avenue, hvorved der tilvejebragtes en bekvem Lejlighed for Tilførsel af Levnedsmidler. Samtlige Bygninger, naturligvis med Undtagelse af Kedelhus o. 1., var udførte af Træ, og denne Omstændighed blev bestem- mende for Rosen, hvad enten det gjaldt Form eller Konstruktion. Han undlod saa- Arkitekt Anton Rosen. vidt muligt at maskere denne sidste, men tilslørede den højst ved Anvendelse af Læg- ter eller Brædder. Dekorationerne udførtes ogsaa direkte paa et Underlag af Træ, der udskaaret i smalle Lister dannede en for- trinlig Bund, hvorom Rosen allerede havde indhøstet Erfaring ved Bygningerne til den »18de danske Landsmandsforsamling« i Odense 1900, hvis Dekoration under Samarbejde med ham udførtes af Ma- lerne Lønborg-Jensen og Henrik Schouboe. bor Landsudstillingens Vedkommende ud- førtes de som bekendt af Maleren Val- demar Andersen, som ved Rosens Valg først blev almindelig kendt af Offentlig- heden og saa at sige ved denne Lejlighed opdaget. Tegnearbejdet ved Bygningernes Projek- iering fremmedes saaledes, at der den 15de April 1908 kunde afholdes den første Licita- tion over nogle af de største Bygninger, Buehal, Elektricitets- og Vognhal. Opførel- sen blev strax paabegyndt, og det gik nu Slag i Slag med Projektering, Licitation og Opførelse, Besøg af Udstillere, Opstilling af Motorer, Censur af Arrangementer og umu- lige Skille; all under den Tummel, der ka- rakteriserer Forarbejderne til enhver stor Udstilling. At Dommen over Rosens Udstillingsbyg- ninger stiller ham højt som Kunstner, er en Kendsgerning. Han er bleven kaldt den geniale Byg- mester, som havde forstaaet at knytte en Forbindelse mellem gamle græske Idealer og det fine Kniplingsvæv, som Tusinder af danske Kvindehænder gennem Aarhundre- der har frembragt paa Slesvigsk Vestkyst, og det er bleven sagt om ham, at hvor andre vilde have krævet Marmor og lignende kost- bare Materialier, byggede han lyse, festlige Palæer af Fyrretræ.*) I »Arkitekten« og »Kunstbladet« for September og August Maaned 1909 udtaler Sagkundskaben sig indgaaende om hans Arbejder i Artikler, som citeres her, dels for deres Rigtigheds Skyld, dels fordi Læs- ningen deraf klart fremkalder Bygningernes Udseende for Øjet. Det fremhæves i »Arki- tekten«, »at det vanskelige ved et stort Ud- stillingsbyggeri er, at det hele skal gaa i en *) Redaktør Frantz v. Jessen ved Journalistbesøget i Juni 1909. 46