Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

Forfatter: J. BERGSØE

År: 1909

Forlag: TRYKT I STIFTSBOGTRYKKERIET

Sted: AARHUS

Sider: 94

UDK: 91 (489) (064)

VED

J. BERGSØE

POSTINSPEKTØR

LANDSUDSTILLINGENS INTENDANT

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Murstensbygninger, den saakaldte »Stations- by«, sande Perler i jævn Architektur. Del handler her ikke alene om Stations- bygninger, efter vor lyske Sprogbrug, men om Typer paa saadanne landlige Bygninger, som vokser op ved Baneliniernes Holdeplad- ser og plejer at danne smaa Byer; f. Eks. alle Slags Værkstedsbygnin- ger, Forretninger, Kroer,Smedier,For- samlingshuse,Meje- rier; alle disse smaa Bygninger støtter sig, uden ængste- lig Efterligning i sin maleriske hjemlige Formgivning og sit Materiale, bevidst til overleveret dansk Byggemaade — et Stykke praktisk Kulturarbejde, som man ikke kan ønske sig bedre. Dermed er, ved Siden af saa mange betydelige Værker i den moderne Aand, Fædrenes Værker ikke bleven glemt; i en malerisk, gam- mel, godt eftergjort, Bygning, »Borg- mestergaarden«, er en prægtig Række Efter Vakl. Andersens Karton til Vægmaleri i Hovedrestaurationen. historiske Værelser indrettede, dels optaget til Museum, dels i Privatbesiddelse, alt sam- menstillet med fin Smag. Alt i alt, Aarhus-Udstillingen er en Be- givenhed, og holder den Ord med sine Løf- ter, saa kan vi fra det rolige Danmark snart vente os en rig Blomstring af ny Kunst.« Arkitekt Rosen samarbejdede som be- kendt, hvad den dekorative Udsmykning af Bygningerne angik, med Maleren Valdemar Andersen, som her for første Gang fik Lej- lighed lil ret at øve sine dekorative Evne c og ved sine levende Farver paa de hvide Huse at bidrage til ligesom at fastholde Solen del længst mulige i den desværre yderst solfattige Sommer i 1909. Det ligger i Sagens Natur, at Samarbej- det mellem Rosen og hans Medarbejdere uden Undtagelse maatte foregaa under saa intime og snevre Former, som del over- hovedet er muligt. I modsat Fald kan der ikke skabes Enhed og fuld Harmoni i 53