Læren om Naturens Almindelige Love

309 A, sætter dens Mder i Forbindelse med et galvanisk Apparat G, og paa hver Forbindelsestraad an- bringer et Metalhaandtsg p, q, som holdes i Hænderne, vil man, naar Strømmen afbrydes ved t, fa ae et Stod, hvorimod intet mærkes, naar Kjeden siultes. Grunden til disse For- hold er, at ved Kjedens SlUtning vil den i enhver Vinding begyndende Strom i Rabovindingerne inducere modsatte Stromme, som deels kun svække Hovedstrommen, da de gjen- nemlobe samme Leder, deels sinde kortest Udvei igjennem G. Men aabnes Kjeden vil den forsvindende Strom igjen indu- cere Stromme i Rabovindingerne, og da Forbindelsen med G er afflaaren, have de ingen anden Bei end igjennem Lege- met. Den inducerede Strom, som her fremkommer ved Ind- virkning af Lederen paa sig selv, kaldes Extrastrommen. 287. Sætter man Enderne af en Krands af overspnnden Kobbertraad i Forbindelse med en Milltiplicator, lægger dm paa et Bord og da bevæger Nordenden af en Magnet nedad imod dens Midte, vil MUltiplicatoren gjore et Udflag saa længe Bevægelsen varer. Udflagets Retning angiver en Strom, som gjennemlober Traadkrandsen imod Solen, det vil sige ovenfra feet som den Retning, hvori man skriver Bog- stavet O. Hæver man atter Magneten, faaer man igjen et ttdflag, men i modsat Retning. En Sydendes Bevægelser frembringe Stromme modsat dem, Nordenden giver. Det viser sig altsaa, at man ved Bevægelse af en Magnet kan frem- bringe elektriske Stromme; man kalder dem magnetoelektriste. En nærmere Betragtning af Strømmens Retning viser frem« deles, at den, som frembringes ved en synkende Magnetpol vilde bevæge en eensartet Magnetpol opad og omvendt, saa at ogsaa disse Stromme foraarsage en Hindring mod den Bevægelse, som fremkalder dem. Omvikler man en Ierncytinder ns med en overspnnden