Læren om Naturens Almindelige Love

312 Skraverede angiver da de ledende Steder, og Strømmen kommer da fra a gaaer til Ringen 3, Fjederen Fi, Lederen L, Fjederen F2, Ringen 1 og igjennem b tilbage til Vindin- gerne. Man seer, at Strømmen bestandigt gjennemlober Le- den L i samme Retning, og man kan da frembringe meget anseelige chemifke, magnetiffe og Varme - Virkninger ved en saadan Strom. 289. Man har ligeledes conftrueret Inductionsmaskiner- som give stærke Stromme frembragte Paa een Gang ved elek- trifle Stromme og ved Magnetisme. Tænker man sig nem- lig et BUndt af Jerntraade omviklet med nogle hundrede Vindinger af en tyk overspunden Traad, og denne Rulle atter beviklet med en 20,000 Vindinger af en lang tynd Traad, som for Isolationens Skyld maa være meget omhyggeligt fernisseret, indseer man, at en begyndende Strom i den tykke Traad vil magnetisere BUndtet, og saavel denne Magnetisering som den begyndende Strom, vil i den lange Traad fremkalde en modsat Strom. Idet Hovedstrommen afbrydes vil dens Forsvinden og den forsvindende Magnetisme i den lange Le- der frembringe en Strom i samme Retning som Hovedstrom- men. Paa Grund af de mange Vindinger i den inducerede Traad, bliver Birkningen her saa stærk, at Stodene ere utaa- lige ja endog farlige; imellem Enderne af den lange Traad kan der ved Hovedstrømmens Afbrydelse springe Gnister over paa flere Liniers Længde; Virkningen paa Elektroskopet er ganfle kjendelig, Leidnerflafler kunne lades og i det lufttomme Rum fremkaldes Lysbtler paa flere Tommers Længde. Et eget Maskineris sorger for at Afbrydelserne folge hurtigt og regelmæssigt efter hinanden. Ved Hjælp af den svage Galva- nisme kunne altsaa de samme Virkninger frembringes som ved Gnidningselekiricitet, hvoraf man seer, at Elektricitetens Væ- sen er den samme fra hvad Kilde den saa hentes. Saasnart en Magnet bevæges i Nærheden af en Leder, sremkominer der magnetoelektriske Stromme, der hindre Bevæ- gelsen og Magneten kommer derfor tidligere i Ro, end naar