Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
314
der paa hvert af dlsse Steder fremkomme en Strom som
gaaer fra Bismuth til Kobber, og et saadant Zigzag vil for-
stærke Virkningen ligesom Loltas Slotte. Det kaldes en
thermoelektrift Solle. Da Ledningsmodstanden i Seilen er
saa lille, maa MUltiplicatorens Traad være temmelig tyk og
ikke have for mange Vindinger. Brager man 25 Par Stæn-
ger vil allerede en ringe Opvarming ved det ene Sæt Lod-
ninger give et kjendeligt Udflag paa Multiplicatoren. Ere
disse Lodninger sværtede, saa at de let indsuge Darmestraalerne,
vil den fra et Menneske Udstraalende Barme være stærk nok
til i en Afstand af 3 til 4 Alen at tilvejebringe et Udflag
paa en 20 Grader. Det er dette Slags Thermometre/ man
bruger ved Undersøgelser over Straalenerverne og ved Hjælp
af et saadant er det endog lykkedes Mellom at paavise, at
Maanen varmer, hvorvel Opvarmningen neppe beløb sig til
Vi oo af en Grad Reaumur.
291. De praktiffe Anvendelser, man har gjort eller
villet gjsre af Elektromagnetismen ere meget forfkjelligartede.
Da man saae, hvor let det var at tilveiebringe meget stærke
Elektromagneter, faldt man paa den Tanke at anvende Elek-
tromagnetismen som bevægende Kraft, der fkUlde erstatte
Dampkraften. Mangfoldige forfljellige Forflag til Indretnin-
gen af elektromagnetiste Bevægelsesmaftiner ere gjorte; men
ingen har faaet praktisk Anvendelse, fljondt det virkeligt er
lykkedes at tilveiebringe anseelige bevægende Kræfter paa denne
Maade. Grunden hertil ligger ikke i Maskinernes Indret-
ning, og vi behove derfor ikke at beskrive dem nærmere; men
deri, at der sor Tilvejebringelsen af en vis Arbejdskraft fordres
en elektrisk Strom af en vis Styrke; men denne fordrer atter
et vist Forbrug af Zink og Syrer i det galvanifle Apparat.
Det der vindes ved Zinkets Oplosning, Zinkvitriol, er næsten
uden Værdie. saa at Zinket næsten ganske gaaer tabt, og
Sagen stiller sig da omtrent som om man under Dampkjedler
vilde forbrænde Zink for at sætte Dampmaskinen i Gang.
Det er sor kostbart og med de nnværende galvanifle Appa-