Læren om Naturens Almindelige Love

43 bevirker, at Kilen ikke kan springe tilbage, om end Trykkene ved v og E ere aldrig s aa store. Store Kiler anvender man til at udpresse Olie af Fro; men vore fkjærende Instrumenter maae ogsaa betragtes som Kiler, og man seer heraf hvorfor en Kniv stjærer desto lettere jo tyndere Wggen er; medens den naturligviis, for at kunne staae sig i Længden, ikke maa være altfor overdreven tynd. 63. Langt hyppigere anvender fline. Denne bestaaer af en Cy- linder, CE, om hvilken er anbragt en ophoiet Skruegang; men maa for at anvendes bevæge sig indeni en ganske lignende huul Skruegang BD, udflaaret i den saakaldte Mot- trik M. Forestiller man sig nu en Byrde Q ophængt ved den nederste Ende af Skruen og at Kraften virker ved Enden af en igjennem Skruens Hoved stukken Stang AA, faa seer man, at Kraften, naar Skruen dreies een Gang rundt. man Skruen som Ma- kommer til at gjennemlobe Omkredsen af en Cirkel med Ra- dius GA, medens Byrden kun loftes Hviden af een Skrne- gang. Skal Ligevægt sinde Sted., maa da Byrden væig-JM mange Gange større end Kraften, som Omkredsen af den Cirkel hvis Radius er CA er stene end Skruegangens Hoide, og en meget lille Kraft vil altsaa være tilstrækkelig til at lofte en stor Byrde. Paa Grnnd heraf bruges Skruen meget til Presser, men Gnidningsmodstanden faaer ogsaa her betydelig Indflydelse, og maatte nodvendigviis tages med naar Kraften skulde be- dømmes noiagtigt. Er Skruegangen ikke meget steil, bevirker Gnidningsmodstanden, at Byrden Q, hvor stor den end er, ikke sormaaer at dreie SkrUen rundt. Herpaa beroer Skruens