Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

50 gerne længere dyrkede Chemien saa ivrigt som tidligere, og först da Linné paa ny vakte Folkenes og Fyrsternes Interesse for Naturhisto- rien her i Norden, tænkte man endelig ogsaa i Danmark under Frederik den Femte paa at gjöre noget for Naturvidenskaberne. I 1752 indkald- tes Kratzenstein til at være Professor i Experimental-Physik, og under 27de Februar 1754 skrev Universitetspatronen Holstein til ProfF. i Me- dicinen Buchwald og Friis, ProfF. i Mathematiken Ziegenbalg og C. Hor- rebov, samt Prof, i Experimentalphysiken Kratzenstein, at „det var Kon- gens Villie, at de mathematiske og især physiske Studia skal være mere almindelige og excoleres med mere Iver i Hans Majestæts Riger og Lande end hidtil er skeet, paa det derved kan gives Leilighed til nyttige Opdagelser, som kunde geraade til Landets Bedste, og da man paa nær- værende Tid ei finder noget bedre Middel til at gjöre disse Studia mere almindelige, end om en Del af dem, der lægge sig efter Theologien, dels bleve opmuntrede, dels imponerede til at lægge sig efter Physiken tillige, og deri lade sig examinere, ligesaavel som i alt det, der henliö- rer til Studium Theologicum — saa ville de gode Herrer overlægge denne Sag, og med forderligste give mig deres Tanker og Forslag til- kjende desangaaende“ *). Dette Forslag fandt imidlertid kun meget betinget Bifald hos Uni- versitetets Professorer og den daværende Procantsler Pontoppidan, hvor- for Sagen forblev uden videre Folger. Ikke heldigere synes tiel at være gaaet med Regjeringens Ønske 1756 om, at Professorerne skulde udfinde en Fond til en Oeconomiæ ') Nyrups Kjöbenhavns Universitets-Annaler. Side 315—316,