Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

146 ENGELSKE INGENIØRER FØR JÆRNBANERNES TID han, i alt Fald i lang Tid, kun har faaet Løn som en almindelig Ar- bejder — 2 Shilling (1,80 Kr.) om Dagen; naar han maatte rejse læn- gere Veje, beregnede han yderligere % sh. til Ekstraudgifter. Note- bøgerne viser tillige, hvor slet det stod til med hans Skrivekunst. Baade selve Skriften og Retskrivningen var yderst ubehjælpsom, og blev ved at være det hele hans Liv igennem; et Ord som navigation finder man f. Eks. et Sted stavet novocion, et andet Sted som novogation. I 40-Aars Alderen begyndte han at beskæftige sig med Dampma- skinen og søgte ogsaa her at udføre Forbedringer. Bl. a. prøvede han paa at formindske Dampforbruget ved at anvende Varmeisolation om Cylinderen. Han havde dog store Bryderier med disse Forsøg, og en af hans Dampmaskiner bragte ham tilsidst til en saadan Grad af Fortvivlelse, at han synes i den Anledning for en Dag at have slaaet sig paa Drik; i sin Notebog har han samvittighedsfuldt med en tyk advarende Streg under anført sin Udgift — halvanden. Shilling til denne Udskejelse (»to Run about a Drinking 0:1: 6« staar der et Par Dage efter at Maskinen for sidste Gang har virket en kort Tid). Senere naaede han dog til bedre Resultater med Dampmaskiner. Imidlertid var han kommet ind paa det Arbejde, som har skabt hans Berømmelse, nemlig Kanalbyggeriet. Hans første store Værk af denne Art var Bridgewaterkanalen til Manchester. Manchester var i de Dage kun en lille By; den og Nabobyen Sal- ford talte tilsammen kun 20 000 Mennesker, medens Indbyggeran- tallet nu er oppe paa ca. 3/< Million. Det var imidlertid en driftig Be- folkning, der, som en Samtidig siger, havde oparbejdet en »utrolig stor« Handel i forskellige Tøjer og i Bændler og talrige andre Smaa- varer. Byens Fremvækst hæmmedes imidlertid af de slette Trans- portforhold. Vandtransporten paa Mersey og dens Biflod Irwell, hvor Prammene slæbtes op mod Strømmen ved Menneskekraft, var i Hæn- derne paa et Selskab, som krævede høj Fragt, og Landtransporten paa de slette Veje maatte næsten helt og holdent foregaa paa Heste- ryg. Manchesterkøbmanden. eller hans Tillidsmand maatte tilbringe en stor Del af Aaret med at ride om i Landet for at modtage Ordrer og indkassere Penge, og naar han satte Kursen hjemad med anselige Summer i Saddelsækkene, var det ingenlunde hyggeligt at færdes paa de ensomme Rideveje. Galger, som hævede sig advarende hist og her paa fremtrædende Punkter, ofte prydet med dinglende Røver- kroppe, gav ham kun ringe Betryggelse mod de levende Røvere. Pak- heste, førte af gaaende eller ridende Mænd, fordelte Varerne ud til de forskellige Egne og bragte Uld, Korn, Kul o. a. tilbage til Man-