Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
158 ENGELSKE INGENIØRER FØR JÆRNBANERNES TID Løbebane som Møllebygger, men i Modsætning til denne fik lian en ordentlig Skoleundervisning, ja kom endog en Tid i en højere Skole, og den Læremester, som indviede ham i Fagets Begyndelsesgrunde, var en meget dygtig Mand med stor Interesse for sin Lærling; det var Tærskemaskinens Opfinder, Andrew Meikle. Ogsaa Rennie blev en meget alsidig. Ingeniør. Det var ham, der lavede Mølleværket til Watts og Boultons store Dampmølle, Albion- møllen, hvor der var mange nye og vanskelige Opgaver at løse; til- lige udførte han Kanal-, Afvandings- og Havneanlæg; men fremfor alt vandt han dog Berømmelse som Brobygger. Ved sine Arbejder hermed lagde han megen Vægt paa at vinde Den gamle Londonbro. Klarhed over Teorien for Konstruktionerne, og uddybede navnlig Hvælvingsteorierne. Watts Ven: Dr. Robison, udarbejdede Artikler om disse Ting til den store »Encyclopædia Britannica« under nøje Sam- virken med Rennie. De tidligere engelske Broer af nogenlunde stor Spændvidde var i Reglen dannede af høje Buer, saa at Folk og Køretøjer, der skulde passere over den, maatte op ad en stejl Bakke paa den ene Side og ned ad en lignende Bakke paa den anden. I Kraft af sin bedre teoretiske og praktiske Uddannelse kunde Rennie udføre Broer med ganske flade Buer. En af hans Broer af denne Art — over Floden Esk — afløste en ældre meget stejl Bro. Den ny Bro stred ganske mod Egnens tilvante Forestillinger om et saadant Bygningsværk. En Bonde blev, efter at han var kørt over den, spurgt om, hvad lian syntes om denne Bro. »Bro,« svarede han, »det er ingen Bro; man kan jo hverken mærke, at man kommer paa’en eller a’en.«