Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

EDISONS FØRSTE TELEGRAFISTPLADSER 19 Edison som Telegrafist. Efter 3—4 Maaneders Læretid i Mount Clemens, fik Edison Plads som Telegrafist i Port Huron. For at drive det til noget i Kunsten sad han her, efter at Dagens Arbejde var endt, langt ud paa Natten og »tap- pede« Ledningen for Pressetelegrammer, der passerede gennem den forbi Port Huron. Det var nemlig hans Ønskers Maal at blive dygtig nok til at nedskrive Pressetelegrammer, efterhaanden som de kom, og dertil kvævedes meget stor Øvelse. Med det regelmæssige Pligtarbejde gik det ikke altid saa godt, da den 16aarige Dreng var altfor optaget af sine Eksperimenter og sin Læsning af fysisk eller teknisk Litteratur. Det kunde ske, at han blev truffet i Kælderen under Telegraflokalet i Færd med at udføre et eller andet kemisk Forsøg, skønt der var Arbejde til ham med Telegram- merne. Han kunde ogsaa efter at have studeret en eller anden Artikel i det bekendte Tidsskrift »Scientific American« pludselig forsvinde for i en Butik at skaffe sig de fornødne Materialier til at prøve et eller an- det i Tidsskriftet omtalt Eksperiment. I saadanne Tilfælde bemægti- gede han sig ganske hensynsløst, hvad han fandt i Lokalerne af Værk- tøj eller andet, der kunde gøre Tjeneste ved Forsøget. Han søgte ogsaa at trænge dybere til Bunds i Tingene og søge at forstaa, hvad der egent- lig foregik i Traadene. Det maatte han imidlertid opgive at faa en vir- kelig Forklaring paa. Den bedste Forklaring, han nogensinde fik, var, har han senere sagt, én der blev givet ham af en gammel skotsk Linje- arbejder: »Hvis du havde en Grævlingehund«, sagde Skotten, »der var saa lang, at den kunde naa fra Edinburgh til London, og du saa kneb den i Halen i Edinburgh, vilde den gø i London«. »Det kunde jeg for- staa«, siger Edison; »men alligevel kunde jeg ikke komme efter, hvad det var der gik gennem Hunden eller Ledningstraaden«. I 1863 tog Edison en Plads ved en Jærnbanetelegraf i Byen Strat- ford i Kanada. Her overtog han for om Dagen at kunne faa Tid til sine kære For- søg gærne Natte vagter ne, men var da saa søvnig, at han næsten ikke kunde holde Øjnene aabne. Han mente ogsaa nok, det kunde gaa an at tage en lille Lur mellem Togtiderne; men det lod sig ikke godt gøre, da han hver — eller maaske hver halve Time — som Tegn paa, at han var til Stede og vaagen, skulde afsende et bestemt Signal, nemlig Tallet 6. For nu at slippe for denne ubehagelige Afbrydelse opfandt han. en lille Mekanisme, bestaaende af et Hjul med visse Hak i Kanten og 2*