Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

EDISONS BERØMMELSE 41 »Naar jeg siger, at jeg blev forbavset, giver jeg et meget svagt Ud- tryk for min første Følelse,« siger Beach, »og Edison syntes at gotte sig umaadeligt over sin Spøg«. Som et Lyn løb Rygtet om, at Edison var kommet med en Maskine, der kunde tale, ud gennem Bygningen, og snart var der i Beachs Kontor samlet en stor Del af Personalet, som i den størst«; Spænding fulgte de følgende Fremvisninger. Edison sang »Mary had a little lamb« til Maskinen og den gengav tydeligt baade dette og andet, som blev raabt i den. Imidlertid var Rygtet naaet ud i Byen til andre Blades Redaktionskontorer, og efterhaanden strømmede Reportere til. Tilsidst var Kontoret saa fuldt, at Beach frygtede for, at Gulvet ikke kunde bære Vægten. Edison maatte atter og atter vise Fonografen i Virksomhed og forklare dens Virkemaade, og den næste Dag indeholdt Bladene spaltelange Beretninger. »Men ingen af Reporterne syntes at have forstaaet Sagen,« siger Edison. »Jeg forsøgte at forklare dem det, og det var yderst simpelt; men Re- sultatet var saa overraskende, at Tilhørerne rimeligvis paa Forhaand ansaa det for umuligt at begribe det, og derfor gjorde de det heller ikke.« I de følgende Dage blev der bygget flere større og bedre Maskiner, som blev forevist ved Edisons Laboratorium i Menlo Park for store Skarer, som tog derhen i Ekstratog. Fra denne Tid (1878) begyndte Edisons Ry at antage fantastiske Dimensioner og rundt om i Verden fortaltes de mærkeligste Ting om den amerikanske Opfinder. Pariser- bladet »Figaro« berettede saaledes, at Edison havde solgt sig til et stort Telegrafselskab, som havde lejet et Palads til ham i New York. Selskabet betalte ham en mægtig Løn, men lod ham bevogte Dag og Nat, og den stakkels Mand kunde ikke et Øjeblik tænke paa sine pri- vate Ting, uden at en af hans Vogtere spurgte ham, hvad han nu tænkte paa. Edison solgte Patentet paa Fonografen til et Aktieselskab. I Be- gyndelsen tjentes der godt paa offentlige Fremvisninger; men efter- haanden svandt Interessen for det stadig ret ufuldkomne Apparat, og Foretagendet betalte sig ikke. Først langt senere, da Edison atter selv tog Sagen i sin Haand, forbedrede Fonografen betydeligt og organise- rede Arbejdet med dens Fremstilling og Udbredelse, kom der et stort økonomisk Udbytte af Opfindelsen. I nær Forbindelse med Kultelefonen og Fonografen staar flere an- dre Opfindelser fra denne Tid, saaledes den før omtalte Legetøjsmeka- nisme, hvorved den menneskelige Stemme kunde udføre et eller andet Arbejde — f. Eks. save, bore el. Ign., en forbedret »Megafon« med mæg-