Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
THOMAS ALVA EDISON
fanget af en Glasbeholder af bestemt Form til en Glødelampe, men
da Upton havde opstillet smukke Formler til Beregningen, nedslog
Edison hans Stolthed ved at fortælle, hvor simpelt han selv kunde finde
Rumfanget ved at fylde Beholderen med Kviksølv og veje dette.
Foranstaaende Billede viser Edison og de fleste af hans vig'igste
Medarbejdere i 1878. Man ser her jævne Arbejdertyper og Professor-
typer imellem hverandre, og der er heri noget karakteristisk for Edisons
ligefremme og usnobbede Væsen; for ham var en dygtig mekanisk Ar-
bejder ligesaa god som en dygtig Matematiker. Midt i Billedet sidder
Edison selv med Upton paa sin højre Haand (til venstre i Billedet)
og Batchelor paa sin venstre Haand. Længst til venstre (i Billedet) i
samme Række ses en Kemiker og Fysiker Dr. Haid.
I Nærheden af Laboratoriet havde Edison sin Privatbolig. I 1873
var han ble ven gift med Mary Stillwell. Med hende havde han tre Børn
— Thomas Alva, William Leslie og Marion Estelle. Hun døde i 1884.
Glødelampe og Centralanlæg.
Man skulde synes, det kunde være nok for en Mand i Løbet af to
Aar at have gjort to saa store Opfindelser som Kultelefonen, og Fono-
grafen. foruden adskillige mindre. Dette maatte i og for sig betegnes
som en Rekord i Opfindelsernes Historie, og Arbejdet paa deres tekni-
ske og økonomiske Fremme maatte, skulde man tro, lægge saa fuld-
stændig Beslag paa Opfinderens Tid og Tanker, at der umuligt kunde
blive Tid til noget andet.
Ikke des mindre tog Edison i 1877, det samme Aar, hvori han op-
fandt Fonografen, fat paa en ny stor Opgave, nemlig »Delingen
af det e 1 e L triske Lys«, d. v. s. dets Afpasning for mindre For-
hold, hvor det ikke var det kraftige Lys fra en elektrisk Lysbue, man
havde Brug for, men derimod en mindre Lysgiver af lignende Lys-
styrke som Petroleumslamper eller Gasblus. Endnu i Februar 1879
betegnede den højt ansete engelske Telegraftekniker W. H. Preece,
denne »Lysdeling« som en Lygtemand. Edison havde da allerede længe
været paa Jagt efter denne Lygtemand og snart efter lykkedes det ham
at fange den mellem Hænderne og holde den. fast.
Den første men ingenlunde den eneste Betingelse for at løse denne
Opgave var Tilvejebringelsen af en lyskraftig og holdbar elektrisk
Glødelampe. Edison begyndte sine Forsøg herpaa i September 1877,
idet han prøvede at gøre en Strimmel forkullet Papir glødende ved en
elektrisk Strøm, først i fri Luft, hvor den naturligvis brændte bort i