Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
44 THOMAS ALVA EDISON fanget af en Glasbeholder af bestemt Form til en Glødelampe, men da Upton havde opstillet smukke Formler til Beregningen, nedslog Edison hans Stolthed ved at fortælle, hvor simpelt han selv kunde finde Rumfanget ved at fylde Beholderen med Kviksølv og veje dette. Foranstaaende Billede viser Edison og de fleste af hans vig'igste Medarbejdere i 1878. Man ser her jævne Arbejdertyper og Professor- typer imellem hverandre, og der er heri noget karakteristisk for Edisons ligefremme og usnobbede Væsen; for ham var en dygtig mekanisk Ar- bejder ligesaa god som en dygtig Matematiker. Midt i Billedet sidder Edison selv med Upton paa sin højre Haand (til venstre i Billedet) og Batchelor paa sin venstre Haand. Længst til venstre (i Billedet) i samme Række ses en Kemiker og Fysiker Dr. Haid. I Nærheden af Laboratoriet havde Edison sin Privatbolig. I 1873 var han ble ven gift med Mary Stillwell. Med hende havde han tre Børn — Thomas Alva, William Leslie og Marion Estelle. Hun døde i 1884. Glødelampe og Centralanlæg. Man skulde synes, det kunde være nok for en Mand i Løbet af to Aar at have gjort to saa store Opfindelser som Kultelefonen, og Fono- grafen. foruden adskillige mindre. Dette maatte i og for sig betegnes som en Rekord i Opfindelsernes Historie, og Arbejdet paa deres tekni- ske og økonomiske Fremme maatte, skulde man tro, lægge saa fuld- stændig Beslag paa Opfinderens Tid og Tanker, at der umuligt kunde blive Tid til noget andet. Ikke des mindre tog Edison i 1877, det samme Aar, hvori han op- fandt Fonografen, fat paa en ny stor Opgave, nemlig »Delingen af det e 1 e L triske Lys«, d. v. s. dets Afpasning for mindre For- hold, hvor det ikke var det kraftige Lys fra en elektrisk Lysbue, man havde Brug for, men derimod en mindre Lysgiver af lignende Lys- styrke som Petroleumslamper eller Gasblus. Endnu i Februar 1879 betegnede den højt ansete engelske Telegraftekniker W. H. Preece, denne »Lysdeling« som en Lygtemand. Edison havde da allerede længe været paa Jagt efter denne Lygtemand og snart efter lykkedes det ham at fange den mellem Hænderne og holde den. fast. Den første men ingenlunde den eneste Betingelse for at løse denne Opgave var Tilvejebringelsen af en lyskraftig og holdbar elektrisk Glødelampe. Edison begyndte sine Forsøg herpaa i September 1877, idet han prøvede at gøre en Strimmel forkullet Papir glødende ved en elektrisk Strøm, først i fri Luft, hvor den naturligvis brændte bort i