Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

76 THOMAS ALVA EDISON Fald spiller det praktiske og teknisk interessante Hovedrollen, og den ældre Kunst og Kultur respekterer han ikke synderligt. Under sit Besøg i Paris 1889 var han i Louvre-Musæet, men kunde ikke nyde Kunst- værkerne her. »Efter min Mening er de gamle Malerier ikke Kunst, og jeg formoder, at mange andre er-af samme Anskuelse, og at deres Værdi beror paa deres Sjældenhed, og paa sære Idéer hos Folk, der ikke véd, hvad de skal gøre med deres Penge. En lignende afvisende Stilling indtager han overfor »den klassiske Dannelse«. Han mener, at Undervisningen bør lægges an paa at skabe praktiske Mænd. »Om tre eller fire Aar hundreder, naar Landet er helt bebygget, og Kommercialismen er formindsket, saa kommer Tiden for litterære Mænd,« siger han; »men nu behøver vi Mekanikere, Industri- drivende, dygtige Forretningsledere og Jærnbanefolk«. Det Snæversyn, Edison lægger for Dagen i disse Betragtninger, er imidlertid tilgiveligt hos en Mand, der paa sine egne Felter har udrettet saa store Ting. Allerede for flere Aar siden har Edison trukket sig tilbage fra prak- tisk Opfindervirksomhed og indskrænket sig til at eksperimentere uden bestemte praktiske og økonomiske Maal for Øje. Efter hvad der er fremkommet i Bladene om hans Helbredstilstand, synes hans Arbejds- kraft nu at være ebbet ud, skønt han endnu ikke er 70 Aar. I hvert Fald kan man ikke mere vente at høre om nye Idéer, udsprungne af hans fordum saa frugtbare Hjærne. Gennem sin Nikkelakkumulator har han i det nye Aarhundrede gjort en ikke ringe Indsats i Elektroteknikken; men det er ved det imponerende, enestaaende Arbejde han udførte i Halvfjerserne og Fir- serne, at han har vundet sit store Opfindernavn, der vil vare gennem Tiderne. Maaske vil hans virkelige Storhed komme til at staa klarere og stær- kere for senere Slægter, naar den Øjebliksglans, som Reklamens Fyr- værkeri har kastet over hans Person, er blegnet. Selv har han ikke gjort noget for at skabe den Fjæinhed, der giver det rette Perspektiv. Han holdt ikke af at optræde »i Kjole og hvidt Slips« som Opfinder. Han lukkede sig ikke inde i sit Laboratorium for at grunde over al- mindelige Teorier og Principper, men. som den »Go-on-Amerikaner« han var, trak han i Skjorteærmer og gik lige løs paa Sagerne i Spid- sen for sine Medhjælpere. Han holdt ikke sine Idéer forsigtigt og for- nemt for sig selv, indtil de var fuldt gennemtænkte og modne til Ud- førelse og han tog ikke Sagerne højtideligt, men fortalte gærne løst og fast om sine Oplevelser, sine Planer og sine Indfald, af hvilke mange var ret fantastiske.