Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

FAMILIEN SIEMENS 79 saaledes — til Dels medens Siemens endnu levede — med at fuldføre, hvad Edison havde begyndt. Familien Siemens boede ved Aarhundredets Begyndelse i Harzen, hvor de enten gav sig af med Landbrug eller Skovbrug. Efter Sagnet er Slægtens Stamfader kommet til Nordtyskland i Trediveaarskrigen med Tillys Hær. Under Magdeburgs Belejring reddede han en Borger- datter fra Flammerne; senere ægtede han hende og bosatte sig i Har- zen. Familiens officielle Stamtavle kan dog ikke føres saa langt til- bage i Tiden; men selve den Kendsgerning, at en uadelig Familie førte Stamtavle, viser, at der har været et stærkt Sammenhold indenfor denne; i Reglen var de enkelte Medlemmer ogsaa stolte af, at de hørte til Familien. Brødrene Siemens Fader, Chr. F. Siemens havde faaet en god Skolegang, ja endogsaa en Tid besøgt Universitetet i Gøttingen. Opvokset under den franske Revolution og Napoleonskrigene hørte han til den Ungdom, der sværmede for politisk Frihed og Tysklands Enhed. Da hans Interesser mest gik i Retning af Landbrug, kom han i Land- brugslære hos Amtmand Deichmann paa Poggenhagen ved Hannover. Her forelskede han sig i Amtmandens ældste Datter Eleonora, som lian giftede sig med, efterat han først havde forpagtet Godset Lenthe. Werner, v. Siemens. I Lenthe fødtes ErnstWerner den 13. December 1816, og her oplevede han den Barndomserindring, der i al sin Ubetydelighed har gjort størst Indtryk paa ham. Som gammel Mand fortæller han den selv saaledes: »Jeg kan have været omtrent fem Aar, da jeg en Dag le- gede i min Faders Værelse, og min tre Aar ældre Søster Mathilde kom tudbrølende ind sammen med Moder. Hun skulde over i Præstegaar- den til en Strikketime, men klagede over, at en farlig Gase stadig gjorde hende Adgangen stridig og allerede gentagne Gange havde bidt hende. Hun nægtede derfor bestemt trods alt, hvad Moder kunde sige, at gaa til sin Undervisning uden Ledsagelse. Heller ikke for min Fader lykkedes det at overtale hende. Han gav mig da sin Stok, som var be- tydelig større, end jeg selv var, og sagde: »Saa skal Werner følge dig, for han har forhaabentlig mere Mod end du.« Sagen har vel nok fore- kommet mig lidt betænkelig, thi min Fader gav mig det gode Raad: »Naar Gasen kommer, skal du blot gaa modigt imod den og hugge godt til den med Stokken, saa skal den nok løbe sin Vej!« Og saadan gik det. Da vi aabnede Gaardporten, kom Gasen ganske rigtig hen imod os med fremstrakt Hals og hvæsede frygteligt. Min Søster vendte