Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

96 WERNER V. SIEMENS elektromagnetisk Tændeinduktor, som kunde virke uden Batteri og Staalmagneter. Opfindelsen, der vel nok kan betragtes som den bety- deligste af Siemens’ talrige Opfindelser vakte uhyre Opsigt. I Virke- ligheden har han kun genopdaget det dynamo-elektriske Princip. Flere har gjort ham Prioriteten stridig. Den første Opfinder er Danskeren Søren Hjort; dog har Siemens sikkert hverken kendt hans eller andres Arbejder, og for saa vidt er Opdagelsen hans egen. Det var ogsaa ham, der hurtigt udnyttede den store Opdagelse. Endnu næste Aar kunde han fremvise en Dynamo paa Verdensudstillingen i Paris, medens en anden blev benyttet af Militærautoriteterne i Berlin til Lysforsøg. Med denne Opfindelse havde Siemens givet Teknikken Mulighed for ved Hjælp af fysisk Aibejdskraft at frembringe elektriske Strømme af en- hver Spænding og Styrke og derved lagt Grunden til Stor-Elektro- teknikken. Den føiste elektriske Jærnbane byggede Siemens til Ber- lins Industriudstilling 1879, og senere har han taget virksom Del i Udviklingen af det elektriske Jærnbanevæsen. og anlagt talrige Central- stationer. Med Dynamoen fik Firmaet et nyt Virkefelt; derfor blev Telegrafien ikke forsømt. 1869 fuldendte det en direkte Telegraf ledning fra Eng- land til Indien; senere deltog det i Udviklingen af transatlantiske Kab- ler. For Halske blev Forretningen efterhaanden altfor stor, hvorfor han trak sig helt tilbage 1868. Brødrene besluttede da at forene de tre Forretninger, dog saaledes, at hvert Firma beholdt sin selvstændige For- valtning og Regnskabsføring, men Gevinst og Tab blev delt lige mel- lem de tre Brødre. Den store Udvikling af Bedriften maatte nødvendigvis kræve, at enhver Arbejder bestræbte sig for at udfylde sin Plads saa godt som muligt. Siemens mente, at det vilde ske, naar hele Personalet følte sig stærkt bundet til Forretningen og delvis viikede i egen Interesse; derfor skulde alle have en vis Andel i Gevinsten, en Tanke, som de to Brødre, Wilhelm og Karl tiltraadte. Bestemmelserne om denne Ord- ning blev fastslaaet, da Berlinerfirmaet i 1872 holdt sit Femogtyveaars Jubilæum. Det blev da fastsat, at en betydelig Del af Aarsfortjenesten skulde anvendes som Tantiéme til Funktionærerne, som Præmier for Arbejderne og til Understøttelse for disse i Nødsfald. Desuden skæn- kede Firmaet 60 000 Thaler som Grundfond for en Alders- og Invali- ditetspensionskasse tilligemed den Forpligtelse for Forretningen, at den hertil aarlig skulde betale en vis Sum for hver Funktionær og Ar- bejder, der havde været uafbrudt et Aar i Forretningen. Pensionen