Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

HELD OG MODGANG I ENGLAND 99 det lykkedes ham her at forbedre en af Elkingtons Metoder, hvorved han helt vandt denne for sig. Elkington skaffede ham ikke blot de for- nødne Midler til at udtage et Patent, men gav ham desuden saa me- get for Retten til at anvende det, at Wilhelm kunde rejse hjem med et Nettoudbytte af ca. 30 000 Mk. Det første Held gav Mod. 1844 drog Wilhelm igen til England for at frugtbargøre nye Opfindelser (S. 85); men disse, som Brødrene selv ansaa for særlig værdifulde, holdt han i en urimelig høj Pris, hvorfor der ingen Købere meldte sig. Derimod kostede det ikke faa Penge at faa udtaget Patenter i de forskellige Lande, og andre Penge medgik til Forbedringer ved Opfindelserne. Udsigt til Indtægt af dem kom der ikke. Tiden gik uden at bringe nogen Bedring, saa Wilhelm blev helt fortvivlet; 1846 skrev han: »Saaledes har jeg henlevet to og et halvt Aar i den fuldstændigste Tilbagetrukkethed og pinligste Forventning, og min bedste Livskraft har jeg helt viet disse Opfindelser . . . , som jeg af mit ganske Hjerte kunde ønske, jeg aldrig havde kendt.« Til sidst maatte han opgive Opfindelserne og tage Arbejde ved et mekanisk Etablissement i Manchester. Her gjorde han atter flere Opfindelser, snart paa et, snart paa et andet Omraade, og han fik ogsaa lidt ud af dem; men de virkelig store Opfindelser og de dertil svarende Indtægter kom ikke. Medens han var i Manchester, syslede han navnlig med at skaffe en bedre Udnyttelse af Varmen ved Forbrænding; herved kom han ind paa Regenerator princippet. Ved Forbrænding i almindelige Ovne gaar de stærkt ophedede luftformige Forbrændingsprodukter hur- tigt bort og medtager saaledes til ingen Nytte en stor Del af den Varme, der opstaar ved Forbrændingen. Regenerativprincippet gaar nu ud paa at udnytte denne Varme, idet den bruges til at opvarme den friske Luft, der strømmer til Fyrstedet. I December 1847 tog Siemens Patent paa denne Opfindelse, hvortil han nærede særlig store For- ventninger, men ogsaa disse skuffedes. — Som det fremgaar af John Ericssons Biografi var selve Grundprincippet forøvrigt ikke helt nyt. 1848 var Wilhelm sammen med Werner og de to yngre Brødre Friedrich og Karl i Kiel. Han tænkte nu paa at rejse til Amerika og blive Guldgraver i Kalifornien, hvad han dog atter opgav til Held baade for sig selv og England. I Stedet for rejste han tilbage til Eng- land, hvor nu Lykken syntes at tilsmile ham. I længere Tid havde han ført Underhandlinger med Maskinbygningsfirmaet Fox & Henderson om Udnyttelsen af hans Patent; Resultatet af disse blev nu, at han fik fast Ansættelse i Fabrikken med en temmelig høj Gage. Denne An- sættelse fik stor Betydning for Siemens og for Broderen Friedrich, som 7*