Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DET ENGELSKE FIRMA
101
delsen bragt saa godt frem, at den snart gav dem en meget stor For-
tjeneste.
To Aar før var Siemens blevet Medlem af det ansete Selskab »In-
stitution of Civil Engineers«, hvorigennem lian fik Lejlighed til at tiæffe
sammen med ansete Ingeniører. En af dem var Lewis Gordon, der var
blevet Professor i Glasgov i en Alder af 24 Aar, og som var Medinde-
haver af Firmaet Newall & Co. Da Gordon holdt af at beskæfige sig
med elektriske Spørgsmaal, førte de fælles Interesser ham sammen med
Siemens i et varigt Venskab. I Gordons Hjem traf han dennes unge
Søster Anna, som han kom til at nære en dyb, oprigtig Kærlighed til,
og den 19. Marts 1859 forlovede han sig med sin Anna, og den
samme Dag lod han sig naturalisere som engelsk Undersaat. Paa den
Dag aflagde han, som han senere i Spøg sagde, Lensed til to Damer,
nemlig til Landets Dronning og til sit Hjærtes Dronning. Den 23.
Juli holdt han Bryllup; Ægteskabet blev meget lykkeligt, men barnløst.
Da England mere og mere blev Berlinerfirmaets Hovedkunde,
besluttede man at grundlægge et særligt engelsk Firma under Wilhelms
Ledelse og med Newall & Co. som Deltagere. Disse var dengang de
eneste, der var i Stand til at fremstille Søkabler i større Udstrækning,
og Berlinerfirmaet sad inde med størst Erfaring med Hensyn til Ud-
lægning af Kabler. Det nye Firma traadte i Virksomhed 1. Oktober
1858 under Navnet Siemens, Halske & Co. I Begyndelsen var det Ne-
wall & Co., der leverede Kablerne. Da disse var ret usolide, kom det
ofte til Stridigheder mellem dette Firma og Berlinerfirmaet, hvad der
var meget pinligt for Wilhelm, da han ved Slægtskab var knyttet til
begge. Allerede 1860 blev Newall & Co. købt ud, og Londonnerfirmaet
tog nu Navnet Siemens Brothers Limited; det har særlig arbejdet med
Fabrikation og Udlægning af Kabler.
Regenerativovnen blev endnu bedre, da Wilhelm og Friedrich gik
over til at omdanne det faste Brændsel til Gas ved Hjælp af en Gas-
generator. 1861 tog de Patent paa denne, og da Wilhelm beskrev Op-
findelsen, vakte den næsten Sensation hos Fagmænd. Ved at anvende
denne Forbrændingsmetode kunde man spare ca. 50 pCt. Brændsel.
Derfor fortrængte Brødrene Siemens Ovn i kort Tid alle Ovne af anden
Konstruktion særlig fra Glas- og Metalindustrien. En af Wilhelms
stolteste Livserindringer er den, at da han havde fremvist og forklaret
Ovnen for Faraday, blev denne saa interesseret i den, at hans sidste
Foredrag i Royal Society blev en Beskrivelse af Ophedning ved Ge-
neratorgas.