Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

SIEMENS OG MARTIN 103 til Hjælp saa mange Vanskeligheder at overvinde, at det næppe var lykkedes for Martin, hvis han ikke var gaaet til Arbejdet med langt flere praktiske Erfaringer end de andre og havde vist større Udhol- denhed. Medens der nu produceres mere »Martinstaal« end »Bessemerstaal«, kunde Martins Metode til at begynde med slet ikke konkurrere med Bessemers i Stordrift. Den. anvendtes kun i det smaa til Fremstilling af særlig godt Staal til Værktøj, Fjedre, Bøsseløb, Lavetter o. a., og de Indtægter, Mai tin opnaaede stod kun i daarligt Forhold til de Ud- gifter, Arbejdet med Opfindelsen havde forvoldt. Hans Resultater vandt vel Anerkendelse — de blev saaledes paa Verdensudstillingen i Paris 1867 hædret med den store Guldmedaille — men det vældige Opsving i Produktionen af Martinstaal kom for sent for Opfinderen. Hans Patenter var paa det Tidspunkt forlængst udløbne. Han selv levede i mange Aar forglemt, i beskedne Kaar, indtil man for faa Aar siden i Frankrig kom i Tanke om, at hans Fædreland havde en Gæld at betale til ham. »Comité des forges de France« foranstaltede da en storartet Fest for ham 9. Juni 1910. Ved denne Lejlighed blev han hyldet af Jærnindustriens Mænd i Frankrig, Belgien, Italien, Tysk- land, Østrig-Ungarn, England og Sverrig samt af forskellige franske Autoriteter. Der blev overrakt ham en stor Guldmedaille, præget i Dagens Anledning, og alle Talere var enige om at yde den gamle, be- skedne Mand den. mest uforbeholdne Hyldest som en af de Opfindere, der har haft størst Betydning for Menneskeheden. Brødrene Siemens havde haft ganske anderledes økonomisk Ud- bytte af Siemens-Martin-Metoden. Den blev bl. a. udnyttet af »Lan- dore Siemens Steel Co.« og bragte Wilhelm og Friedrich uhyre Ind- tægter. Som tidligere nævnt (S. 94) mislykkedes det første større Kabel, som Brødrene Siemens skulde lægge paa egen Haand, fuldstændig. De Siemenske Firmaer fik derfor ingen Del i Udlægningen af de store transatlantiske Kabler i 1865 og 1866. Derimod fuldførte de 1869 en Telegraflinie fra England til Indien, en Opgave der var særlig vanske- lig at faa gennemført, da de skulde have Koncession i flere forskellige Lande. Denne Linje gav straks Anledning til mange Bekymringer og Tab; i den følgende Vinter blev Luftledningen i Sydrusland og Mel- lemasien forstyrret af stærkt Snefald og Kablet i det sorte Hav af- brudt af et voldsomt Jordskælv; først i Januar 1871 var Skaden atter udbedret med stor Bekostning. I 1873 blev der stiftet et engelsk Selskab med det Formaal at lægge