BELLS SEJR
125
til at udvikle sin endnu meget ufuldkomne Opfindelse videre og føre
den ud i det praktiske Liv maatte han i 1877 afholde en Række offent-
lige Fremvisninger, der tillige virkede som en ypperlig Reklame for
Telefonen. Det næste Aar dannedes de første Selskaber, der direkte
tog sig af den praktiske Udførelse af Telefonanlæg, ét for England
og ét for De forenede Stater og Kanada. Kapitalen bestod af 100 000
Dollars i Penge samt Bells
Patenter, der regnedes til
en Vær di af 7 50 000 Dollars
eller op mod 3 Millioner Kr.
Da snart efter Bell-Sel-
skaberne sluttede sig sam-
men med Edison-Selska-
berne og andre Konkur-
renter (se S. 38), udviklede
Telefoneringen sig med stor
Hurtighed og der opnaae-
des glimrende økonomiske
Resultater. Bell fik mæg-
tige Indtægter, uden at han
personlig behøvede at ka-
ste sig ind i det tekniske
eller forretningsmæssige
Ai be j de. Han hører saa-
ledes til de forholdsvis faa
lykkelige Opfindere, der
uden alt for haarde Kampe
har opnaaet at høste Frug-
ten af deres Arbejde.
Dog faldt Frugten ikke
i hans Turban som i Alad-
dins. Den var Lønnen for
Graham Bell talende med den blinde og døvstumme
Helen Keller.
flere Aars ivrigt og dygtigt
Arbejde, og de økonomiske Vanskeligheder ved at føre en stor ny Op-
findelse ud i Livet fik han i alt Fald et Aaistid eller to Lejlighed til
at lære at kende. Han undgik heller ikke Kampen om Opfinderretten.
Der blev ført langvarige Processer om hans Patentrettigheder, som
blev bestridt ikke alene af Gray, men ogsaa af andre mindre værdige.
Under en af disse Processer gav han selv i 52 Dage Møde for Retten
og udviklede sin Opfindelses Historie med stor Klarhed.