Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SPEKTROTELEGRAFIEN
139
ler maatte kunne telegrafere fra det ene Skib til det andet. Lyssignaler
havde man naturligvis kendt før, men for la Cour gjaldt det om at
gøre det muligt at anvende det almindelige telegrafiske Alfabet. Og
denne Opgave løste han paa en meget smuk Maade. Han siger selv om
Lystelegrafen:
»Under Erkendelse af den Sandhed, at Øjet er vort Ruminstrument,
medens Øret er vort Tidsinstrument, fandt jeg, at man handler Uret
mod Øjet, naar man ved optisk Telegrafi byder det at opfatte kort-
varige og langvarige Blink. Hvad man byder Øjet, bør være udbredt
i Rum; men da man i milevid Afstand ikke kan foretage nogen Ud-
bredning som kan ses, fandt jeg paa at præparere det afsendte Lys saa-
ledes, at man i en spektroskopisk Kikkert paa Modtagerstationen
kan se Lyset skrevet som et Morsetegn«.
Desværre skulde la Cour heller ikke faa det fulde Udbytte af denne
Opfindelse. Efter Sagens Natur maatte den især have Betydning for
Søfolkene. Men skulde den her vinde Indpas, maatte det være ved en
international Overenskomst. La Cour henvendte sig til forskellige In-
stitutioner, der repræsenterede Søfarten; men udover nogle Kompli-
menter for den smukke Tanke fik han ikke noget ud deraf. Og senere
fremtraadte den traadløse Telegraf, som paa en langt fuldkomnere
Maade løste Problemet om Meddelelse mellem Skibe indbyrdes og
mellem dem og Land.
Større Betydning fik det Arbejde for Vindkraftens Udnyttelse,
som optog la Cour i hans senere Aar. Han syntes, det var Synd, at en
saa stor Mængde Energi skulde passere næsten unyttet hen over Lan-
det, mens vi maa indføre andre Masser af Energi i Form af Kul og
betale dem i dyre Domme. Spørgsmaalet var ikke nyt, for saa vidt der
jo i Aarhundreder har eksisteret Vindmøller, som især er blevet anvendt
til at male Korn. Men. la Cours Opgave blev den dels at tage Spørgs-
maalet om den heldigste Form for en. Vindmølle op til Revision, dels
at bane Vejen for nye Anvendelser af Vindkraften. For at kunne fore-
tage de nødvendige Forsøg byggede han først en mindre Mølle, hvor-
til der paa Finansloven i 1891 blev bevilget en Sum. Siden rejstes i
1897 den store Forsøgsmølle, der ses viden om i Egnen omkring Askov.
La Cour satte sig nøje ind i de mindste Enkeltheder vedrørende Møl-
lens Teknik; den lille Mølle passede han i Begyndelsen selv, og der
var maaske dem, der kunde studse ved at se den kendte Lærer og Op-
finder klatre omkring i Møllens Stativ som en Møllersvend.
Den første Del af Opgaven: at finde den bedste Form for en Vind-
mølle forfulgte la Cour ved Forsøg med forskellige Modeller. Det viste
sig, at en seks vinget Mølle var den, der gav den største Nyttevirkning.