Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

172 ALFRED NOBEL ste og mest forventningsfulde Teorier, er blevet fejret under Drønet af disse frygtelige Sprængstoffer — ikke i den fredelige Kulturs Tje- neste, men i Tjenesten af et Krigsapparat, hvis Vældighed og Blodig- hed Verden aldrig har set Magen til. Havde Nobel oplevet dette, kan man vanskelig tænke sig en Skuffelse mere dyb end den, han vilde have følt. Han var klar over, at det var et tveægget Sværd, han havde leveret Menneskene til det store kulturelle Rydningsarbejde. Han vilde sikkert være faldet tilbage til sin oprindelige Pessimisme, om han havde oplevet at se, hvor godt Menneskene forstod at bruge ogsaa den Side af Sværdet, som han helst havde set stump. Hans Opfindelser synes unægtelig at have slaaet bedre an, end hans Idéer.----------- Kort forinden Nobels Sammentræf med Berta von Suttner, havde lian forbedret sin Opfindelse betydeligt. Det var ham en Torn i Øjet ved Dynamitten, at Kiselguren, som opsugede Nitroglycerinen, ikke selv var eksplosiv, og hans Bestræbelser gik nu ud paa at finde et andet Stof, som forenede Kiselgurens Egenskaber med den, selv at have Eksplosionskraft. Atter denne Gang blev et Tilfælde det afgørende. Nobel havde ved en eller anden Lejlighed skaaret sin Finger. Han viklede noget Kollodium omkring Saaret, men om Natten holdtes han vaagen af den brændende Smerte i Fingeren. Da hans Søvn saale- des var ødelagt, valgte han at klæde sig paa og gav sig til at arbejde i sit Laboratorium midt om Natten. Her fik han den Idé at forsøge, om den Strimmel Kollodium, som han havde om Fingeren ikke kunde vædes med Nitroglycerin. Det improviserede Forsøg lykkedes over al Forventning. Hermed var Idéen givet til Fremstillingen af gelatineret Nitroglycerin (Sprænggummi eller Sprænggelatine), hvis Sprængkraft var endnu større end Dynamittens, og som endnu den Dag i Dag er det kraftigste eksplosive Stof, der overhovedet kendes. Denne Op- findelse faldt i Slutningen af 1875; den forbedredes derefter, til den var endelig praktisk anvendelig, og 8. Juli 1876 udtog Nobel Patent paa sin nye Opfindelse. Der gik nu over en halv Snes Aar, inden han atter overraskede Verden ved at overgaa sig selv. Det almindelige Krudt havde en slem Mangel, og det var denne Mangel, Nobel søgte at afhjælpe, nemlig den stærke Udvikling af Røg ved Eksplosionen. Andre Kemikere havde arbejdet paa Løsningen af samme Problem, deriblandt i 1884 Fransk- manden Vieille, som fremstillede et røgsvagt Krudt, men ogsaa her skulde Nobel blive den, hvis Opfindelse blev den epokegørende ved en Forøgelse af Mængden af Nitro-Cellulose i Sprænggummiet og ved at blande Sprænggummi med Skydebomuld. Herved og ved forskel- lige yderligere Tilsætninger bl. a. af Kamfer lykkedes det Nobel at