Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 DAMPTURBINEN 199 Medens hans Tanker beskæftigede sig med Mejeriet og hvad dertil hørte, havde han ogsaa faaet Tid at konstruere baade en »Emulsor«, hvormed der kunde indføres Fedtstof i Mælk, og et Apparat, »Lakto- kriten«, til Undersøgelse af Mælkens Fedtindhold. Separatoren med- førte imidlertid endnu en Opfindelse, maaske de Lavals største, i alt Fald den, han selv satte højest, og som har kastet størst Glans over hans Navn. De første Centrifuger var alle Kraftcentrifuger, der dre- ves med Damp. Man stod snart over for det Problem at finde en billig og enkel Dampmotor. De Lavals Hjærne arbejdede længe; den ene Idé efter den anden prøvedes og forkastedes, indtil han endelig stan- sede ved sin berømte Dampturbine, hvor den af Tude udstrømmende Damp fik Lov frit at udvide sig helt, inden den virkede paa Drivskov- lene. Den overordentlig store Hastighed, som Hjulet under disse Om- stændigheder skulde have — op til 30 000 Omløb i Minuttet — gav Stødet til en genial Forbedring, nemlig Indførelsen af den bøjelige Aksel eller Fjederakselen. Det var et foreløbigt Forsøg med en til et Spanskrør befæstet omløbende Skivp, der gav Anledning til Idéen. Det viste sig nemlig, at Skiven ved en vis Hastighed kom i stadig Lige- vægt. Saa prøvede man med en Skive fastgjort til en lang, tynd Staal- stang. Resultatet blev godt: ved en bestemt Hastighed indstillede Hjulet sig og roterede roligt og støt. Sejren var vundet, og de Lava] modtog en Medalje fra »Verein deutscher Ingenieure«. Til en Begyndelse paatog Opfinderen sig selv at føre sin Idé ud i Virkeligheden under Firmamærket »Dr. Gustaf de Lavals Dampturbin- fabrik«, som imidlertid snart blev omdannet til »Aktieselskabet de Lavals Dampt urbin«. Nu stod han paa Højdepunktet af sin Bane. Hans Navn var paa alles Læber, hans Opfindelser havde skaffet hans Fædreland overor- dentlige industrielle Fordele. Kapitalisterne kappedes om at faa Lov at regne ham for deres Mand, man vilde gerne betro hans Geni at drage Guldet frem af Vandfald, Gruber og Tørvemoser — Sveriges slum- rende Millioner skulde vækkes til Liv af hans Tryllestav. Han var heller ikke til Sinds at hvile paa sine Lavrbær. Arbejdet var ham en Livsfornødenhed, og han drev sin Opfindervirksomhed efter en Maalestok, som man har lignet ved Edisons. Det maatte lyk- kes, blot det blev grebet an med det rette Mod; hans Farfars Farfar havde spillet en Rolle i den karolinske Tid, og noget af den Periodes Storstilethed gik igen hos Ætlingen i fjerde Led. Her kan blot nævnes nogle faa af hans talrige andre Opfindelser,