Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

208 CHARLES PARSONS Charles Parsons indtager en Førsteplads blandt de videnskabeligt oplærte og uddannede Mænd, som omsider begyndte at beherske det industrielle og kommercielle Liv i England, idet den gammeldags Ar- bejden paa bedste Beskub, der hidtil til Skade for den engelske Tek- niks Udvikling Kar været Reglen, efterhaanden viger Pladsen for viden- skabelige Principper og Fremgangsmaader. I et Foredrag, Parsons for faa Aar siden holdt i Cambridge, udtalte han bl. a.: »Vi nar er- kendt Tingenes saa at sige uendelige Sammensathed, og ny Metoder, baserede paa Studium af systematisk indsamlede Kendsgerninger, har vist sig i Stand til at fravriste Naturen dens Hemmeligheder.. Det er glædeligt og opmuntrende at se, hvorledes det praktiske Livs llænc nu ivrigt søger at gøre sig bekendt med de Iagttagelser og Opdage - ser, Fysikere og Kemikere har gjort. Hos Parsons selv finder vi ua - mindelige Anlæg, der har faaet Lejlighed til at udfolde sig under ua - mindelig heldige videnskabelige Betingelser. Og om det end er Ge- niet, der undfanger de nye Idéer, er det dog Videnskaben, der ud- former dem. Det var i Begyndelsen af Firserne, at Charles Parsons, der var traadt ind i Gatesheadfirmaet, fra nu af Clarke, Chapman, Parsons & Co., konstruerede sin første Dampturbine. Opfindelsen blev paten- teret af Parsons i 1884. Som alle Parsons-Turbiner fra de første Aar blev denne benyttet til at drive en Dynamo, da Dynamoer paa den Tid var saa at sige de eneste Maskiner, der passede for den store Om- løbshastighed, der krævedes for, at Turbinen skulde udnytte Dam- pens Varme nogenlunde godt. Den Idé at udnytte Dampkraften i en Turbine var meget gamme , og mange havde forgæves forsøgt at realisere den. »Men til Trods for, at mange tidligere var strandet under deres Forsøg,« siger Par- sons, »mente jeg, at Princippet var rigtigt, og at efter et grundigt Stu- dium maatte det være muligt at naa til gunstige Resultater«. For- gængernes Nederlag skyldtes til Dels den mangelfulde mekaniske Ud- førelse af Forsøgsmaskinerne, men fremfor alt »mangelfuld Forstaaelse af de Love, der gjaldt for Dampens Ekspansion«. Her var et udmær- ket Arbejdsfelt for en naturvidenskabelig Begavelse, og det blev Par- sons, der tog Sagen op og førte den til Ende. Han synes ikke at have forhastet sig med at drive sme Planer frem. Vistnok allerede i 1879 begyndte han at spekulere over Principperne for en Dampturbine, Analogier med Vandturbiner o. s. v., og etter mange Overvejelser og Undersøgelser var han først i 1884 naaetti Udførelsen af en Forsøgsmaskine paa faa Hestekræfter. Først er- efter begyndte hans Bestræbelser for at bringe sin Turbine i praktis