Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IVAR KNUDSEN
Danmarks »Robert Fulton« paa store søgaaende Motorskibes Om-
raade, Ivar Knudsen, er født i Følle ved Kalø den 1. April 1861.
Hans Fader, Jens Elsbert Knudsen, der havde en stor Landkøb-
mandsforretning, var en dygtig, myndig, stærkt interesseret Mand og
havde i sine unge Dage faret viden om Lande. Han var født i Vejle
1830 og lærte Handelen i Kiel. Fra Kiel fik han efter Krigsaarene
Plads i Haderslev, og medens han var her, blev der af et Hamborger-
Firma tilbudt ham en ledende Stilling i Afrika ved et større Faktori,
hvori Hamborger-Firmaet var pekuniært interesseret. Fristede end
ikke Tilbudet tilstrækkeligt, vakte det dog Udlængsler i den unge
Mands Sind, og han rejste kort efter til Australien, hvor i 1851 rige
Guldminelejer var blevet fundet, for at grave Guld.
Han var her i 3 Aar og kom hjem rigere paa Erfaring end paa Guld.
Han nedsatte sig som Købmand i Følle og giftede sig 1858 med Julie
Marie Rønberg. Af dette Ægteskab fremgik Ivar Knudsen.
Om hans unge Aar er ikke meget at berette; hans Lyst syntes at
gaa mod Landvæsnet, og tidligt og sildigt var han hos de nærboende
Bønder og fulgte med dem i Mark og i Stald. Sammen med sin 1 Aar
ældre Broder fik han privat Skoleundervisning i Hjemmet og blev,
da han var fyldt 9 Aar, tilligemed sin ældre Broder sat i Vejle Real-
skole.
For Skolestudierne viste han dog ingen stor Interesse; hans na-
turlige matematiske Begavelse hjalp ham igennem de naturviden-
skabelige Fag, og han absolverede uden at være Oversidder Prælimi-
næreksamen. I disse Aar var det imidlertid allerede, at hans Hu blev
vendt mod Mekanikken. Faderen til en af hans Kammerater ejede
et Jærnstøberi, og her kunde Ivar komme saa tit, han havde Lyst.
Han blev meget optaget af, hvad han her saa, og med sit hurtige
Nemme lavede han smaa Legetøjsmaskiner o. lign. Naar han i Fe-