Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
GUGLIELMO MARCONI
som Marconi selv havde paastaaet, hidtil altid havde bekræftet
sig.«. —
»Det er ikke min Politik at fremsætte en Paastand, inden jeg er
fuldstændig sikker paa Sagen,« sagde Marconi selv. Om det end viste
sig, at Vanskelighederne ved at oprette en virkelig regelmæssig For-
bindelse over Atlanterhavet blev langt større, end Marconi havde
tænkt sig, varede det dog ikke længe, inden der blev sendt lange Tele-
(Ved Marconis transatlantiske traadløse Telegraf.)
Idet jeg benytter mig af den vidunderlige
Sejr, Snille og videnskabelig Forskning i For-
ening har fejret ved Fuldførelsen af et System
for traadløs Telegrafi, sender jeg paa det ameri-
kanske Folks Vegne de hjærteligste Hilsener og
gode Ønsker til Dem og hele det britiske Folk.
Theodore Roosevelt.
Det hvide Hus. Washington.
Traadløst Telegram fra Roosevelt til Kong
Edward, nedskrevet af Marconi selv.
Braun nævnes sammen med Marconi
grammer fra Verdensdel til Ver-
densdel.
Om de særlige Vanskelig-
heder, som Arbejdet paa Ud-
viklingen af den traadløse Te-
legrafi medførte, sagde Marconi
under et Ophold i Amerika
bl. a.: »Med enhver anden Ma-
skine kan Opfinderen lukke sig
inde i et Rum og meddele Re-
sultaterne, naar han anser det
for klogt at gøre det; men med
den traadløse Telegrafi er det
anderledes. Man kan ikke en
Gang sige, at vi har én Maskine
her og én i England. Nej, vi har
en halv Maskine her og den
anden Halvdel af den i Eng-
land, og disse to Maskinhalv-
parter maa afpasses nøje efter
hinanden.«
Naturligvis har Marconi ikke
alene Æren af, hvad der blev
naaet. Særlig bør den før nævnte
som en af den traadløse Tele-
grafis Grundlæggere. Hvis Marconi ikke havde optaget den af Braun
angivne Ordning, vilde han sikkert ikke kunne have telegraferet til
Amerika. Det er derfor ogsaa med god Grund, at Nobelpræmien for
Fysik i 1909 blev tilkendt dem begge i Forening.
I England fik han endvidere dygtige Medarbejdere, blandt hvilke
først og fremmest maa nævnes John Ambrose Fleming, der
i 1899 blev Marconi-Selskabets videnskabelige Raadgiver. I Sammen-
ligning med denne ansete Videnskabsmand var Marconi, der den Gang