Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
232 GUGLIELMO MARCONI som Marconi selv havde paastaaet, hidtil altid havde bekræftet sig.«. — »Det er ikke min Politik at fremsætte en Paastand, inden jeg er fuldstændig sikker paa Sagen,« sagde Marconi selv. Om det end viste sig, at Vanskelighederne ved at oprette en virkelig regelmæssig For- bindelse over Atlanterhavet blev langt større, end Marconi havde tænkt sig, varede det dog ikke længe, inden der blev sendt lange Tele- (Ved Marconis transatlantiske traadløse Telegraf.) Idet jeg benytter mig af den vidunderlige Sejr, Snille og videnskabelig Forskning i For- ening har fejret ved Fuldførelsen af et System for traadløs Telegrafi, sender jeg paa det ameri- kanske Folks Vegne de hjærteligste Hilsener og gode Ønsker til Dem og hele det britiske Folk. Theodore Roosevelt. Det hvide Hus. Washington. Traadløst Telegram fra Roosevelt til Kong Edward, nedskrevet af Marconi selv. Braun nævnes sammen med Marconi grammer fra Verdensdel til Ver- densdel. Om de særlige Vanskelig- heder, som Arbejdet paa Ud- viklingen af den traadløse Te- legrafi medførte, sagde Marconi under et Ophold i Amerika bl. a.: »Med enhver anden Ma- skine kan Opfinderen lukke sig inde i et Rum og meddele Re- sultaterne, naar han anser det for klogt at gøre det; men med den traadløse Telegrafi er det anderledes. Man kan ikke en Gang sige, at vi har én Maskine her og én i England. Nej, vi har en halv Maskine her og den anden Halvdel af den i Eng- land, og disse to Maskinhalv- parter maa afpasses nøje efter hinanden.« Naturligvis har Marconi ikke alene Æren af, hvad der blev naaet. Særlig bør den før nævnte som en af den traadløse Tele- grafis Grundlæggere. Hvis Marconi ikke havde optaget den af Braun angivne Ordning, vilde han sikkert ikke kunne have telegraferet til Amerika. Det er derfor ogsaa med god Grund, at Nobelpræmien for Fysik i 1909 blev tilkendt dem begge i Forening. I England fik han endvidere dygtige Medarbejdere, blandt hvilke først og fremmest maa nævnes John Ambrose Fleming, der i 1899 blev Marconi-Selskabets videnskabelige Raadgiver. I Sammen- ligning med denne ansete Videnskabsmand var Marconi, der den Gang