Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
 IDÉEN TIL TELEGRAFONEN 239 paa Fabrikken i den Grad for sine Idéer, at de anvendte en ikke ringe Del af deres Tid paa at udføre Smaaapparater efter Poulsens Planer. Derefter blev Poulsen ansat ved Københavns Telefonselskab som Assistent ved den tekniske Afdeling under Telefoningeniør J. L. W. Jensens dygtige og interesserede Ledelse. Han blev beskæftiget med at undersøge de forskellige Apparater og finde mulige Fejl i dem, og Arbejdet derinde skulde faa en uanet stor Betydning for ham, idet det var den ydre Anledning til, at der hos ham fødtes Tanken om at optegne den menneskelige Tale paa en Fonograf konstrueret efter helt andre Pricipper end Edisons. De første Planer gik i Retning af en elektrolytisk Fonograf af lignende Art som den Nernst flere Aar se- nere fremstillede, og Planerne til denne laa fuldt færdige, da han kom paa Idéen om den elektromagnetiske Fonograf, den saakaldte Tele- graf on. Poulsen, har lige fra Dreng af haft Evne til at klare sine For- søg med forholdsvis beskedne Midler, og dette viste sig ogsaa nu. Det første Forsøg gik ud paa med en Staalmagnet at tegne et Kryds paa et almindeligt Stemmej ærn., og da han saa ved at dyppe Stemmej ærnet i Jærnfilspaaner konstaterede, at der virkelig var Magnetpoler ved Krydsets Ender, og at Staalet altsaa kunde have forskellige Magnet- poler liggende lige ved Siden af hinanden, saa var han klar over, at Princippet var rigtigt, og Opgaven, mulig. Det næste Forsøg var at op- tegne Talen, paa en roterende Plade. Hertil anvendtes en Rundsav, men dette Forsøg mislykkedes, da Saven, løb for langsomt rundt. Se- nere arbejdede han med en. Staaltraad, viklet op om et Par Valser, der blev drejet hurtigt rundt, og saa lykkedes det. Der var jo imidler- tid mange Forsøg at gøre angaaen.de Traadens Tykkelse og Hastig- hed, Elektromagneternes Styrke og Afstand og meget mere, og Be- tydningen af alle disse Forhold maatte afgøres ved, at han talte til Apparatet og igen, hørte, hvorledes det gengav Talen. Disse Forsøg blev for en stor Del udførte under et Ferieophold i Vallerød. Ligesom Edison havde sin Yndlingssætning: »Mary hat a little lamb, a little lamb, lamb, lamb«, som han uafbrudt raabte ind i sin Fonograf, saa- ledes havde Valdemar Poulsen, sit Yndlingsord: »Jakob«, og det maa sikkert have gjort et mærkeligt Indtryk paa Egnens Befolkning saale- des at høre ham Dagen igennem sige »Jakob« til sit Apparat. I denne Periode var det at Valdemar Poulsen traf sammen med P. 0. Pedersen og sluttede Venskab med ham. Peder Oluf Pedersens Liv har en ikke ringe Del af Eventyrets Glans over sig, og det viser klart, at »det gør ikke noget at være født i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svaneæg«.