Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN FØRSTE NEDSTYRTNING 259
den senere Dødsflugt. Om dette Uheld siger Lilienthal: »Da jeg sejlede
gennem Luften i 20 Meters Højde med en Hurtighed af 15 Meter,
rejste det bagtil for stærkt belastede Apparat sig stadig mere i
Vejret og skød til Slut ved sin levende Kraft lodret opad. Jeg holdt
mig krampagtigt fast, men saa intet andet end den blaa Himmel med
hvide Skyer over mig og ventede paa, at Apparatet skulde slaa bag
over og dermed maaske for bestandig gøre Ende paa mine Flyveforsøg.
Pludselig holdt Apparatet dog op med at stige og gik atter nedad, brag-
tes herved af dets skraat nedad rettede Hale til nu at sætte Bagpartiet
til Vejrs, og med Forenden foran susede det fra en Snes Meters Højde
lodret ned mod Jorden. Med klar Bevidsthed styrtede jeg med Armene
og Hovedet foran, og stadig holdende fast paa Haandtagene mod det
grønne Græs. — Et Stød, en Bragen og jeg laa med Apparatet paa Jor-
den. Et overfladisk Saar paa venstre Side af Hovedet, der var slaaet
mod Stellet, og et forstuvet Haandled var de eneste slemme Følger af
dette Uheld.«
Lilienthal har dog med denne Begivenhed stærkt faaet at føle, at
Livet var Indsatsen i hans Arbejde. Naar Nedstyrtningen, ikke blev
skæbnesvanger, beroede det paa, at hån paa Apparatet havde anbragt
en stor elastisk Piletræsbøjle, der skulde tage Stødet af. Den Dag Uhel-
det indtraf, var Bøjlen anbragt for første Gang. Den virkede saa ud-
mærket, at selve Apprartet blev ganske uskadt; Bøjlen var derimod
splintret fuldstændigt, og dens enkelte Dele havde boret sig foddybt
ned i Jorden, saa at det krævede stor Anstrængelse at trække dem op.
Samtidig med at Lilienthal udførte sine Glideflugtforsøg, arbejdede
han. paa Konstruktionen, af en virkelig Flyvemaskine — en. Vinge-
f ly ver, der skulde drives af en Kulsyremotor. Han havde flere Gange
prøvet denne Vingeslagsflyver som Glidefly ver uden Motor, og i 1896
var han rede til at tage for Alvor fat paa sine nye Planer og foreløbig
lægge Glideflugtforsøgene til Side.
Brødrene havde aftalt, at de den 9. August for sidste Gang skulde
tage til Stölten for at pakke Apparaterne sammen. Gustav blev imid-
lertid forhindret ved et Fald med sin. Cykle, og Brødrenes Familier,
som skulde have været med paa Turen blev nu ogsaa hjemme. Otto
Lilienthal rejste da alene, blot ledsaget af en Tjener.
Da han kom til Stölten vilde han endnu en Gang foretage nogle
Glideflugter for at prøve en Ændring ved Styremekanismen. Han
havde forbundet en vandret Styrehale med et Pandebind ved Snore,
saa at han kunde udføre Styringen. Ved den anden Flugt, der først
gik fremad i lige Retning, hældede Apparatet i Følge Beretning af et
Øjenvidne pludselig forover og skød derefter fra 15 Meters Højde som
17*