Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 LILIENTHALS SKÆBNE 261 der er indrettet til at glide frem gennem Vandet og en svømmende Balje, der blot er bestemt til at flyde. Alligevel hørte Lilienthal slet ikke til de ulykkelige Opfindere, hvis Livsskæbne er at beklage, og hvis Værk er omsonst. Om ham mere end om de fleste Opfindere kan man sige, at han først og fremmest arbejdede for selve Sagens Skyld, ikke for at vinde Rigdom og Ære — selv om han ikke har været ligegyldig for disse Ting. Derfor har ogsaa for ham de Sejre, han vandt under Kampen med Vanskelighederne, i sær- lig Grad deres Løn i sig selv. At han ikke naaede for Alvor at komme i Kast med den sidste Del af den Opgave, han havde sat sig, bør maa- ske snarest kaldes en Lykke for ham; thi der er al Grund til at tro, at den motordrevne Flyvemaskine blot vilde have bragt ham svære Skuf- felser. Hvad hans Værks Betydning angaar, da var denne vel i hans Livs- tid skjult for de fleste men han havde dog saaet Frø, hvoraf der skulde frem vokse noget stort. I sit Fædreland fik han ingen Efterlignere og Efterfølgere, men. allerede mens han levede tog Grev Lambert i Frank- rig og Pilcher i England Sagen op, og begge disse to Mænd bestilte Flyveapparater hos Lilienthal. Han fik derved en lille Indtægt; men det var som en Draabe i Havet mod hans store Udgifter. Hverken af Lamberts eller Pilchers Forsøg paa at gaa i Lilienthals Fodspor kom der noget Resultat; Lambert opgav hurtigt Sagen og kastede sig over andre Opgaver, og Pilcher satte Livet til uden at have ført Sagen vi- dere end sin Forgænger. I Stedet for at løbe ned ad Bakkeskraaninger, satte han sine Flyveapparater op som Drager. Han befæstede en lang Line til Apparatet og lod galopperende Heste, der med et Trisseværk som Mellemled trak i Linen, sætte det i Fart mod Vinden, indtil det hævede sig. Naar det saaledes var løftet til en passende Højde, skar han Linen, over og svævede derefter videre frem gennem Luften; men under et saadant Forsøg styrtede han den 30. September 1899 ned og dræbtes lige som Lilienthal. I Amerika faldt derimod Lilienthals Frø- korn i god Jord, og den Spire, der voksede frem af dem, plejedes og trivedes. Det fortælles, at Efterretningen om Lilienthals Død, traf Wilbur Wright, da han sad ved sin Broder Orvilles Sygeleje, og den gav det af- gørende Stød til, at de to Brødre for Alvor tog Flyvesagen op. De har da ogsaa erkendt den Gæld, hvori de stod til deres tyske Forgænger. Wil- bur har udtalt, at Lilienthal syntes ham at være den første Mand, der har forstaaet, at Ligevægten ikke er det sidste, men det første af de store Problemer som Fly vekunsten rummer.