Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

36 af de overliggende Jordlag foregaar saa Omdannelsespro- cessen. Det Saltvand, som altid forekommer sammen med Stenolien, er Resterne af det Hav, som paa hin Tid dæk- kede den Del af Jordkloden, hvor nu Olielaget findes. Sammen med Olien og Saltvandet forekommer luftformige Kulbrinter; gennemborer man det overliggende Lag, træn- ger Luftarter, Olie og Saltvand op i Borehullet som Vandet i en artesisk Brønd. Stenolien og de med den beslægtede Stoffer: Jordvoks, Asfalt og Jordbeg har været kendt og anvendt fra de ældste Tider; men Anvendelserne var ikke saa storstilede som nu. Det fortælles allerede om Noah, at han tættede sin Ark baade ind- og udvendig med Asfalt; Ægypterne brugte Stenolie og Asfalt til Balsameringen. Til Konservering af Træ blev Jordolie anvendt hele Oldtiden igennem i stor Udstrækning; Indianerne i Nordamerika kendte og be- nyttede Stenolien som Medicin, før Evropæerne kom. Først i 1859 begyndte man i Pensylvanien rationelt at bore efter Stenolie og udnytte den industrielt. Man lærte hurtigt af den raa Stenolie, Raaolie, at fremstille Petroleum, der viste sig at være en fortrinlig Lampeolie og i Løbet af faa Aar dannede Grundlaget for en kæmpemæssig In- dustri. De uhyre Mængder Raaolie, der udvandtes, blev gennem Rørledninger ført milevidt fra Oliedistrikterne til Havet eller vigtige Transportcentre. Disse Rørledninger løber over Bjærge og Dale Hundreder af engelske Mile, og mægtige Pumpeværker trykker Olien den lange Vej. Transporten til Søs besørges af »Tankdampere« og ad Jærnbanelinierne i »Tankvogne«. Fra 1876 kom der ogsaa Fart i den russiske Petroleums- industri, som udnytter de rige Olielejer ved Baku. Den