Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

46 lag, ofte ganske nær ved Jordoverfladen, saaledes at Bryd- ningen kan ske i saakaldte »Dagbrud« (Fig. 20). For Brun- kullenes Vedkommende støder man paa samme Vanskelig- hed som ved 1 ørven, at Forsendelsesomkostningerne let bliver for store i Forhold til Kullenes Værdi som Brænd- selsmateriale. Ofte fremstiller man ved Presning Briketter af findelte Brunkul; disse Briketter anvendes som Brænd- selsmateriale i Kakkelovne. Man er ogsaa begyndt at an- vende dem til Fremstilling af Gas. De flydende Brændselsstoffer, som anvendes mest i Industrien, er Benzin, Petroleum, Masut og Jordolie. De tre sidste kan anvendes til Opfyring under Kedler paa den Maade, at de først »forstøves« til ganske smaa Draaber og derefter blæses sammen med Luft ind paa Ildstedet. Jo finere fordelt Brændselsstoflet er, desto fuldstændigere sker Forbrændingen. Til de lettere Eksplosionsmotorer anvender man særlig Benzin og Petroleum; i Motorens Cylinder til- vejebringes en Blanding af Damp og Luft, som bringes til at eksplodere ved en elektrisk Gnist. I Dieselmotoren kan man anvende Raaolie og Masut; i Arbejdseylinderen sam- menpresses Luften til 35 Asmosfærers Tryk, og den ved denne Fortætning opstaaede Varme er tilstrækkelig til at antænde Raaolien, som i fin fordelt Tilstand blæses ind i Cylinderen. De luftformede Brændselsstoffer, som anvendes, er: Giktgas, Belysningsgas, Luftgas, Vandgas og Kraftgas. Kraft- gas er en Blanding af Luftgas og Vandgas. Naar man anvender luftformede Brændselsstoffer, faar man den bedste Nyttevirkning, hvis man før Antændelsen