Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
82 Petrografi helt forandres. En Kalksten, der fx. bestaar af Lag af sammen- kittede Muslingeskaller, kan, naar den overdækkes af en Lavamasse, eller naar en saadan smeltet Masse kommer i Nærheden af den, saa at den bliver ophedet, blive omdannet til Marmor, der er kornet-krystal- linsk, men Lagdelingen bevares dog i Reglen mere eller mindre tydelig. Et Kullag kan paa lignende Maade omdannes til et Grafitlag med bladet krystallinsk Struktur. En Lerskifer kan paa samme Maade blive metamorfoseret og blive forvandlet til en mikrokrystallinsk Masse, hvori der ved kemisk Indvirkning kan udskilles Krystaller af forskellige Mine- raler, saa at Skiferen faar porfyritisk Struktur. Saadanne Omdan- nelser er meget almindelige i Naturen, og der gives næppe en eneste ældre Bjergart, som ikke i Tidens Løb har gennemgaaet en eller anden Omdannelse. Visse meget gamle Stenarter, der har en overordentlig stor Udbre- delse i Naturen og viser sig overalt at danne Underlaget for alle andre Dannelser, har i særlig fremtrædende Grad været underkastede saa- danne Omdannelser, saa at de helt igennem bestaar af krystallinske Bestanddele, men er dog endnu mere eller mindre tydelig lagdelte. De udsondres derfor i en særlig Klasse: de krystallinske Skifere eller de metamorfiske Stenarter. Disse Stenarter: Gneis, Hornblende- skifer, Glimmerskifer m. fl., bestaa af de samme Mineraler (Kvarts, lyse og mørke Silikater), som de eruptive Stenarter er opbyggede af, men er tillige lagdelte. Oprindelsen til de metamorfiske Stenarter er uvis. Paa Grund af deres beviselig store Ælde antager nogle Geologer, at disse Stenarter har dannet den glødende Jordklodes først stivnede Skorpe. De har som Isflager paa et halvt tilfrosset Hav, drevet rundt i stivnet, men endnu bøjelig Tilstand paa de ildflydende Massers Overflade og er der- ved blevet foldede og sammenbøjede paa mangfoldig Vis. Gennem Sprækker og Revner i de sammenskudte Masser er der trængt nye Mængder af den smeltede Magma frem, hvorved de mangfoldige Gange og Indlag af platoniske Stenarter i de metamorfiske Stenarter skulde være fremkomne. For visse af de metamorfiske Stenarter er denne An- tagelse om deres Oprindelse maaske rigtig nok, men andre Geologers Antagelser om, at andre Partier er opstaaede ved virkelig Metamorfose af lagdelte i Vand afsatte Stenarter er sikkert nok ogsaa i mange Til- fælde rigtige. I hvert Fald er man berettiget til paa Grund af Struk- turen og Beskaffenheden at udskille de krystallinske Skifere i en særegen Klasse, der igen kan deles i flere Grupper efter de enkelte Mineralers Beskaffenhed, hvoraf de er byggede. De vigtigste Grupper er følgende: