Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Petrografi
helt forandres. En Kalksten, der fx. bestaar af Lag af sammen-
kittede Muslingeskaller, kan, naar den overdækkes af en Lavamasse,
eller naar en saadan smeltet Masse kommer i Nærheden af den, saa at
den bliver ophedet, blive omdannet til Marmor, der er kornet-krystal-
linsk, men Lagdelingen bevares dog i Reglen mere eller mindre tydelig.
Et Kullag kan paa lignende Maade omdannes til et Grafitlag med
bladet krystallinsk Struktur. En Lerskifer kan paa samme Maade blive
metamorfoseret og blive forvandlet til en mikrokrystallinsk Masse, hvori
der ved kemisk Indvirkning kan udskilles Krystaller af forskellige Mine-
raler, saa at Skiferen faar porfyritisk Struktur. Saadanne Omdan-
nelser er meget almindelige i Naturen, og der gives næppe en eneste
ældre Bjergart, som ikke i Tidens Løb har gennemgaaet en eller anden
Omdannelse.
Visse meget gamle Stenarter, der har en overordentlig stor Udbre-
delse i Naturen og viser sig overalt at danne Underlaget for alle andre
Dannelser, har i særlig fremtrædende Grad været underkastede saa-
danne Omdannelser, saa at de helt igennem bestaar af krystallinske
Bestanddele, men er dog endnu mere eller mindre tydelig lagdelte. De
udsondres derfor i en særlig Klasse: de krystallinske Skifere eller
de metamorfiske Stenarter. Disse Stenarter: Gneis, Hornblende-
skifer, Glimmerskifer m. fl., bestaa af de samme Mineraler (Kvarts, lyse
og mørke Silikater), som de eruptive Stenarter er opbyggede af, men er
tillige lagdelte. Oprindelsen til de metamorfiske Stenarter er uvis. Paa
Grund af deres beviselig store Ælde antager nogle Geologer, at disse
Stenarter har dannet den glødende Jordklodes først stivnede Skorpe. De
har som Isflager paa et halvt tilfrosset Hav, drevet rundt i stivnet, men
endnu bøjelig Tilstand paa de ildflydende Massers Overflade og er der-
ved blevet foldede og sammenbøjede paa mangfoldig Vis. Gennem
Sprækker og Revner i de sammenskudte Masser er der trængt nye
Mængder af den smeltede Magma frem, hvorved de mangfoldige Gange
og Indlag af platoniske Stenarter i de metamorfiske Stenarter skulde
være fremkomne. For visse af de metamorfiske Stenarter er denne An-
tagelse om deres Oprindelse maaske rigtig nok, men andre Geologers
Antagelser om, at andre Partier er opstaaede ved virkelig Metamorfose
af lagdelte i Vand afsatte Stenarter er sikkert nok ogsaa i mange Til-
fælde rigtige. I hvert Fald er man berettiget til paa Grund af Struk-
turen og Beskaffenheden at udskille de krystallinske Skifere i en
særegen Klasse, der igen kan deles i flere Grupper efter de enkelte
Mineralers Beskaffenhed, hvoraf de er byggede. De vigtigste Grupper
er følgende: