Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Petrografi Blandt de Mineraler, der er omtalt i det foregaaende, er der mange, der har stor Betydning for Menneskets Virksomhed i forskellige Ret- ninger. Det er dels de Metaller, der findes gediegne i Naturen: Guld, Platin og Sølv, dels Malmene, hvoraf der kan udvindes Metaller, navnlig Jernmalmene, ogsaa Kobberkis, Blyglans, Zinkblende og Tinsten, dels Stoffer, som paa anden Maade har teknisk Betydning, saasom Stensalt, Salpeter, Kalisaltene, Svovlkis og Apatit*). Den store Gruppe Mineraler, der senest blev omtalt: Silikaterne (hvortil ogsaa Kvarts slutter sig i denne Henseende), har derimod som selvstændige Mineraler ikke saa stor Betydning. Nogle bruges i Industrien, saasom Kvarts, Feldspat og Kaolin til Glas og Porcellæn, og nogle Silikater kan, naar de er smukt farvede og gennemsigtige, benyttes som Smykkesten, men det er dog hovedsagelig paa hel anden Maade, at Silikaterne faar Betydning. De danner,naar de forekommer i det store i sammenvoksede Masser, Bjerg- arter eller Stenarter, hvoraf Jordens faste Skal er opbygget. I Tidens Løb er der ved mange forskellige Forskeres Undersøgelser fremkommen en stor Mængde kemiske Analyser af Luft, Havvand og den faste Jordskorpes Bestanddele. Man kan derved danne sig en tem- melig nøjagtig Forestilling om den kvantitative Sammensætning af den af os kendte Del afjorden. Jordens Indre er os ganske ubekendt, men man tør regne, at man ret sikkert kender saavel Vægten af Hav- vandet som dets Sammensætning, samt Atmosfærens Vægt og dens Sam- mensætning. Ligeledes kan man med ikke ringe Nøjagtighed beregne Vægten og den kvantitative Sammensætning af Jordskorpen omtrent til 16 Kilometers (10 engelske Mil) Dybde under Overfladen, dog kun ved at sammenlægge forskellige Lagserier, da man aldrig paa et enkelt Sted er naaet saa dybt ned. Tænker man sig altsaa en Skal af Jorden ind- *) I Slutningen af dette Afsnit bliver der givet en Udsigt over Verdenspro- duktionen af Produkter fra Mineralriget.