Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Forfatter: L. Lorenz

År: 1876

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 190

UDK: 535 Lor TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000077

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
98 ligheden lettere at løse, da Bølgenormalen AP i Krystallen altid ifølge Konstruktionen maa ligge i Indfaldsplanen, hvilket endog maa gjælde, hvorledes end Bølgefladen i Kry- stallen maatte være beskaffen. Da den Huyghens’ske Konstruktion mere tjener til en an- skuelig theoretisk Forklaring af Dobbeltbrydningen, end den er bekvem til praktisk Brug, vil jeg i det følgende benytte en anden Konstruktion, som er analog med den tidligere (S. 31) anvendte. I Fig. 49 er vinkelret paa AB draget Linien B'CP' indtil Skjæring med Forlængelsen af Bølgenormalen AP. Det ses nu af Figuren, at man har AB' AC AP AB ________ _______ _ ner --- -- -- • AC______________________________AB ° AB'-AP> Sættes AC, som svarer til Lysets Hastighed i det omgivende Medium, lig 1, saa erholdes heraf AP'. AP = 1. Drages endvidere P'E' vinkelret paa Forlængelsen af AE, saa er AE AP' „ . ,.7/ . „ j - j altsaa AL'.AE = 1 . AP AB' ’ Disse Resultater ere uafhængige af Bølgefladens Form. Punktet E hører her til en Ellipsoide, hvis Ligning vi kunne give Formen u2 v2 1 a2 b2 r2 ’ idet u er Cosinus til den Vinkel, som Radiusvektor r danner med den optiske Axe, og v Sinus til den samme Vinkel. Punktet P, som er Begyndelsespunktets Projektion paa Ellip- soidens Tangentplan, hører til en Flade, hvis Ligning, beregnet ved analytisk Geometri, er a2 u2 4" b2 v2 — r2. Da nu AP' og AE' ere de reciproke Værdier af AP og AE, saa vil altsaa E' tilhøre Fladen ’’' 'I