Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Ill der omtrent svarer til Polarisationsvinklen, gaa igjennem en Søjle af 10 til 15 Glas- eller Glimmerplader, viser det sig saa godt som fuldstændig polariseret. Betragte vi Lyset som en Bølgebevægelse, saa er det ind- lysende, at denne maa være af en anden Art end Bølgebevæ- gelsen i de elastisk-flydende Legemer, da der her intet findes, som svarer til Polarisationen. Denne lader sig kun forklare ved at antage, at Lyssvingningerne i de isotrope Medier ere transversale eller vinkelrette paa Lysstraalen, og da alt Lys lader sig polarisere, findes der overhovedet ikke Lys med Svingninger i Straalens Retning. Medens Svingningerne i det naturlige, det vil sige upolariserede Lys, gaa til alle Sider, saa indeholder derimod den fuldstændig polariserede Straale kun Svingninger i en bestemt Retning. Svingningerne ere altsaa her «plansatte» og ligge alle i en bestemt Plan gjennem Lysstraalen, Svingningsplanen. Svingningsplanen i det plansatte Lys maa antages enten at falde sammen med Polarisationsplanen eller at være vinkelret derpaa. Vi ville med Fresnel antage det sidste, nemlig at de to Planer ere vinkelrette paa hinanden, skjønt Spørgsmaalet næppe endnu kan betragtes som fuldstændig af- gjort. Ved Lysets Brydning og Tilbagekastning tænke vi os altsaa Lyssvingningerne opløste i Svingninger, som ligge i Indfaldsplanen og vinkelret derpaa. Disse sidste kastes da fortrinsvis tilbage, især naar Indfaldsvinklen nærmer sig Polari- sationsvinklen, medens den brudte Straale indeholder mest af Svingninger i Indfaldsplanen. Blive begge Straaler atter for- enede, saa danne de, hvad ogsaa Arago bar vist ved Forsøg, atter naturligt (upolariseret) Lys. De to Straaler, hvori en Lysstraale adskilles ved Dobbelt- brydningen i en Krystal, ere altid fuldstændig plansatte. Beliggenheden af Svingningsplanen i en Lysstraale, som gaar igjennem en Krystal i en given Retning, lader sig bestemme, naar Krystallen tildannes saaledes, at Straalen kan træde ubrudt