Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

43 bagekastning (total Reflexion), saasnart Indfaldsvinklen over- skrider den ved Ligningen h sin i — nx TI bestemte Grænse. Til det relative Brydningsforhold — lig 1,333 ni (f. Ex. for Vand og Luft) svarer saaledes Grænsevinklen 48° 36', TI og til — = 1,64 (Flintglas og Luft) svarer Grænsevinklen ni 37° 34'. For de forskjellige Farver maa selvfølgelig ogsaa Grænsevinklerne blive noget forskjellige, idet de blive størst for de røde Straaler, mindst for de violette. Man kan iagttage den fuldstændige Tilbagekastning ved at se neden fra op imod Overfladen af Vandet i et Glas; af en Stang, som sættes ned i Vandet, ses et klart Spejlbillede. Et retvinklet Glasprisme med lige store Katheteflader benyttes ofte som Spejl, idet alle paa den ene Katheteflade vinkelret ind- faldende Straaler kastes fuldstændig tilbage fra Hypotenuse- fladen og træde atter ubrudte ud af den tredie Flade. Lys- straaler, som falde vinkelret paa Hypotenusefladen, ville lide en dobbelt fuldstændig Tilbagekastning fra de to andre Flader. Holder man et Prisme MNP saaldes foran Øjet O, at man ser Lyset fra Himlen kastet tilbage fra den underste Flade, saa vil man let ved Drejning af Prismet kunne faa en fuldstændig Til- bagekastning af Lyset fra en Del BN af Fladen, og denne Del vil da tillige vise sig fuldkommen uigjennemsigtig, hvorimod man vil kunne se igjennem den anden Del MB. Vinklen A BC er da Grænsevinklen for den fuldstæn- dige Tilbagekastning. Den Linie, hvori Overgangen sker fra det gjennemgaaende til det sølvskinnende, fuldstændig tilbage- kastede Lys, ses meget tydelig; den viser sig farvet og danner tilnærmelsesvis en Cirkelbue, hvis Centrum ligger i Øjets Pro- jektion paa den spejlende Flade. Fig. 19.