Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

61 Alle Uregelmæssigheder ved en større Samlelinses Bryd- ning af enkeltfarvet Lys kan man nærmere undersøge ved en Methode, som skyldes Tøpier. Linsen opstilles vertikalt og belyses f. Ex. af en Chlornatriumflamme, der er begrænset ved en Skjærm med en lille rund Aabning. Denne befinder sig i Linsens Axe og i saa stor Afstand fra Linsen, at der paa den anden Side af denne kan danne sig et reelt Billede af Åab- ningen. Hvor dette Billede danner sig, opstilles en Skjærm af Billedets Størrelse, f. Ex. en Glasplade med et efter Billedets Størrelse afpasset Stykke Papir, og i nogen Afstand fra denne Skjærm, i Forlængelsen af Linsens Axe, stilles en Kikkert saaledes, at man kan se et skarpt Billede af Linsen i den. Hvis nu Skjærmen dækkede for alle de igjennem Linsen gaaede Lysstraaler, saa vilde ingen af disse naa til Kikkerten, men i Reglen vil der være saadanne Uregelmæssigheder ved Brydningen, at flere Lysstraaler komme til at gaa udenom Skjærmen, og man vil da i Kikkerten se de Dele af Linsen, hvorfra disse Lysstraaler ere komne. Paa denne Maade kan man iagttage saavel alle tilfældige Fejl, der kunne hidrøre enten fra Slibningen og Poleringen eller fra selve Glasmassen, som ogsaa de regelmæssige Fejl, der hidrøre fra Central- og Rand- straalernes ulige Brydning. Ser man saaledes i en Stilling af Skjærmen Linsen belyst lien imod Randen, og ser man der- efter, naar Skjærmen flyttes lidt nærmere mod Linsen, Midten belyst og Randen mørk, saa viser dette, at det af Randstraa- lerne dannede Billede ligger nærmere ved Linsen end Cenlral- straalernes. Dette sidste gjælder netop for alle enkelte Linser med Undtagelse af den konkav-konvexe Linse, naar denne har stærkt buede Flader og en stor Brændvidde, idet her det modsatte kan indtræffe, ligesom der ogsaa for denne Linse findes to konjugerede Punkter i Axen, for hvilke Billeddannelsen er nøj- agtig. Man kalder Afstanden imellem Randstraalernes og Centralstraalernes Foreningspunkter den sfæriske Længde-