Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

34 ved der vindes megen Plads. Kongen faar den mod Slotspladsen vendende Hovedfløj med et Stykke af hver Sidefløj. Rigsdagen faar den ud mod Ridebanen vendende Hovedfløj med et Stykke af hver Sidefløj. De to Halv- dele er skilte og dog forenede med to lavere Partier. Hans Majestæt Kon- gens Hovedfløj er den høieste, tilsyneladende bredeste og den værdigste. Det er tilsyneladende det Kristiansborg, som saa mangen af os har kendt, der er genopstanden, men unægtelig i en forædlet Skikkelse. Den maa virke behageligt paa alle dem, der erindrer det gamle Slot og savner dets tunge Fagade. Ud mod Ridebanen er det, at det helt ny er skabt. Der er Arkitekturen let og festlig Rokoko i Tilslutning til Ridebanens Bygningers, og Taarnet synes mig at staa fortræffeligt til al denne Lethed, vokser ligesom organisk ud af den og afslutter den. De to Halvdele har forskellig Stil, og den gennemføres i alle Enkelt- heder. Vanskeligheden maatte være at lade de to Halvdele mødes. Deres Tagformationer var saa helt forskellige. Derfor maatte Sidefløjene afbrydes, hvad der tillige bragte Lys ind i den ellers for skumle Gaard. .Her var altsaa virkelig opnaaet, at Kongen fik sit gode Hus og Rigs- dagen sit lige saa gode Hus indenfor Kristiansborgs Bygningskompleks. Og dog saa hver Bygning var skilt tydelig ud for sig; saaledes imidlertid, at ved højtidelige Lejligheder Rigsdagen i samlet Procession uden at for- lade Bygningen kunde begive sig fra dens Hus over i Kongens. Og se, hvor godt alt er betegnet. Midtpartiet af Kongens Hus er fremhævet ved Søilestillingen med Gavlfront; der bagved ligger Riddersalen. Rigsdagens to Afdelinger faar hver sin jævngode Plads, tydeligt mærket ved en apsis- lignende søilesmykket Udbygning. Og de to Sale forbindes, som det ønske- des, ved en bred og festlig Korridor, hvor der vil være god Plads til at strække Benene og til at samtale. Her er ingen maskeret Arkitektur; hvad der angives udefra, det findes indenfor. Hvis Planen af Beletagen blev forelagt en hvilkensomhelst upartisk Arkitekt Verden over, vilde han hurtigt udtale sin Anerkendelse af den. Arkitektur er nemlig ikke J. P. Jacobsensk Lyrik, hvor alle Uregelmæssig- heder er tilladte, naar blot der frembringes Stemning. Arkitektur har til alle Tider været strengt bundet af Regler, og det gjaldt en Bygnings Indre som dens Ydre. En Ordning som den ligebenede Trekant, der dannes af Riddersalen og de to Rigsdagssale og midt mellem dem Fællessalen, er mønstergyldig. Og denne ordnede Regelmæssighed kan ikke siges købt paa Bekostning af Frihed og Elegance i Bygningens Ydre. Der kunde reises den Indvending, at der var brugt Stilarter, som ikke Var vor Tids, men to svundne Tiders. Forholdene har medført dette. At bygge et Kongeslot er i Virkeligheden ikke vor Tids Opgave. Det var en Opgave, der naturligt tilfaldt Enevældens Arkitekter og som de løste til Fuldkommenhed. Hvad Kongemagten har beholdt tilbage fra den Tid er