Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

Forfatter: A. Forster

År: 1877

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN).

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 70

UDK: 5

EFTER

PROF, DR. A. FORSTER,

OVERSAT AF

J, S. Deichmann Branth.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
50 den første Opfattelse, saa er Jorden endnu ikke indtraadt i dette Stadium, lige saa lidt som vi have nogen Grund til at antage denne Tilstand hos noget andet Himmellegeme. Det er derimod ingen Tvivl underkastet, at Jorden mister Varme ved Udstraaling, og at de indre Jordlags Tempe- ratur som Følge deraf efterhaanden maa synke. Denne Forandring kan dog næppe have nogen Ind- flydelse paa Varmen af Jordens Overflade. Den saakaldte Centi’alild har ingen kendelig Indflydelse paa Temperaturen af Jordens Overflade og’ giver sig kun tilkende ved vulkanske Udbrud og varme Kilder. Jordoverfladens Temperatur er alene afhængig af Solen. Vistnok modtage vi ogsaa Spor af Varme fra Maanen, ja fra fjerne Fiksstjerner, men det er saa ubetydeligt, at det kun kan eftervises med de allerfølsomste Varmemaalere. Et Spejlteleskop i Forbindelse med en termofektrisk Støtte og et G-alvanometer er modtageligt for Varmen fra et brændende Lys i en Fjerdingvejs Afstand, saa at man med et saadant Apparat kan maale Varmen fra Maanen og Stjernerne. Den Varme, vi mod- tage fra Fuldmaanen er omtrent ’/joooo0 C, og fra Stjernerne er den endnu ringere. ’ En Bliktærning paa 3’A» Tomme, fyldt med koghedt Vand, vil i en Afstand af henimod 1000 Alen varme lige saa meget som Vega, en af de klareste Stjerner, og denne ringe Varme vil desuden optages af den