Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed
Forfatter: A. Forster
År: 1877
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN).
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 70
UDK: 5
EFTER
PROF, DR. A. FORSTER,
OVERSAT AF
J, S. Deichmann Branth.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
den første Opfattelse, saa er Jorden endnu ikke
indtraadt i dette Stadium, lige saa lidt som vi
have nogen Grund til at antage denne Tilstand
hos noget andet Himmellegeme. Det er derimod
ingen Tvivl underkastet, at Jorden mister Varme
ved Udstraaling, og at de indre Jordlags Tempe-
ratur som Følge deraf efterhaanden maa synke.
Denne Forandring kan dog næppe have nogen Ind-
flydelse paa Varmen af Jordens Overflade. Den
saakaldte Centi’alild har ingen kendelig Indflydelse
paa Temperaturen af Jordens Overflade og’ giver
sig kun tilkende ved vulkanske Udbrud og varme
Kilder.
Jordoverfladens Temperatur er alene afhængig
af Solen. Vistnok modtage vi ogsaa Spor af Varme
fra Maanen, ja fra fjerne Fiksstjerner, men det er
saa ubetydeligt, at det kun kan eftervises med de
allerfølsomste Varmemaalere. Et Spejlteleskop i
Forbindelse med en termofektrisk Støtte og et
G-alvanometer er modtageligt for Varmen fra et
brændende Lys i en Fjerdingvejs Afstand, saa at
man med et saadant Apparat kan maale Varmen
fra Maanen og Stjernerne. Den Varme, vi mod-
tage fra Fuldmaanen er omtrent ’/joooo0 C, og fra
Stjernerne er den endnu ringere. ’ En Bliktærning
paa 3’A» Tomme, fyldt med koghedt Vand, vil i
en Afstand af henimod 1000 Alen varme lige saa
meget som Vega, en af de klareste Stjerner, og
denne ringe Varme vil desuden optages af den