Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Carnot. 5. Den forste, der anvendte sætningen om umuligheden af et perpetuum mobile på ikke-mekaniske processer, var Sad i Carnot* som derved grundlagde en ny värmeteori. Efter op- findelsen af dampmaskinen trængte man i høj grad til en teori, der kunde være vejledende ved bedømmelsen af »varmemaski- nernes« nyttevirkning. Her tager Carnot sit udgangspunkt. \ ed hjælp af varme kan man få udfort et arbejde, men for at dette kan ske, er det nødvendigt at have temperaturforskel, »forstyr- ret varmeligevægt«. Arbejdet fremkommer »ikke ved et virke- ligt forbrug af varme, men ved dens overgang fra el varmt til et koldt legeme, det vil sige ved atter at tilvejebringe dens lige- vægt, som var bleven forstyrret ved en kemisk virkning som forbrændingen eller på anden måde«. Det er derfor ikke nok at frembringe varme, »man må også skaffe sig kulde; uden den vilde varmen være unyttig«. »Overall hvor der er temperaturforskel, kan frembringelse af bevægende kraft finde sted. Omvendt er det altid muligt, hvor man kan anvende sådan kraft, at lade temperaturforskelle opstå, at forårsage en forstyrrelse af varmestoffets ligevægt«. Man kan f. ex. ved stod, gnidning eller ved en luftarts sammen- trykning forstyrre varmens ligevægt. 6. Carnot udtænker sin berømte kredsproces, hvor et stof optager varme fra en varmebeholder, udfører arbejde og afgiver varme til et koldt legeme, og viser at denne proces ydei større arbejde end nogen anden kredsproces mellem de samme tem- peraturgrænser, idet ethvert varmetab og tryktab er undgaaet, samt at dette maximum er uafhængigt af det arbejdende stofs natur. Hvis dette ikke var tilfældet, kunde man nemlig kon- struere et perpetuum mobile. At hele processen i virkeligheden er et idealt grænsetilfælde, hvilket var Carnot fuldkommen klart, formindsker ikke betydningen af hans geniale tanke. * Carnot: Sur la puissance motrice du feu. Paris 1824.— Ostwalds Klassiker Nr. 37.