Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

12 hvor d^V er differentialkvotienten af v med hensyn til l ved konstant tryk eller (-rv). Her har vi Clapegrons berømle ligning. Den indeholder en lov, der gælder for alle legemei ved isoterme forandringer, og siger, at hvis trykket på for- skellige legemer tagne ved samme temperatur forøges med en lille størrelse, udvikles der varmemængder, der er pro- portionale med deres udvidelseskoefficient. Ligning (4 a) kan også skrives d Q = d v • C • ................ (6) d l hvor (lI> = ((1E ) . Man kan derfor også udtrykke loven d l \ d l v således: Hvis man formindsker rumfanget med en lille stør- relse, vil der udvikles en varmemængde, der er proportional med trykkoefficienten (Man huske, at d Q negativ be- tyder varmeudvikling). For vand er f—) og negative mellem 0° og 4°, \d t / p \dt/v hvorfor der i dette tilfælde vil bindes varme ved sammen- trykning. Vi skal senere se, at en ligning af samme udseende som (6) ogsaa gælder ved forandring af tilstandsform og ved adskillige kemiske processer. 13. Clapeyron fremhæver den store betydning, det vilde have at kende Carnots funktion, og søger al beregne på to måder, dels på Grundlag af Delaroche og Bérards for- søg over luftarters varmefylde, dels ved at gå ud fra lign. (2). , 1 n Beregningen viser, at ,, altager, nar temperaturen voxer, eller at C voxer med temperaturen. Clapeyron finder ved den ene metode ^ = 0,002565, ved den anden 0,00187; navnlig den d 1 , T første værdi stemmer ganske godt med, at C — (som vi senere skal se) eller at = 777^ ^3^)235. Udover Carnots d l 425 standpunkt kom Clapeyron dog ikke.