De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

DAMPMØLLEN „VICTORIA“ AKTIESELSKAB Ved Odense Bys skønne Havn — paa én Gang et Trafikcentrum og en Idyl — er Victoria Møllen blandt Fabrikanlægene kommen ind som et smukt Nummer Et, og »hvad har vel Magt i Livet som det første?« Nu, som den ligger dér, den ny Dampmølle, med sine statelige gule Mure, og vender sin 40 Alens Gavl-Fagade ud til Havnen, saa pynter den: Havnen og den klæder hinanden! Man ser straks, at Møllen har lagt sig her, netop her, i tryg Tillid til, at Havnen skal mætte dens Silo-Munde med Korn, rigelig Korn — saa skal den til Gengæld nok sørge for, at Havnen faar Mel til sine Skibe at sejle med: de to kender og forstaar hinanden. Man vil maaske linde, at de gamle Møller havde mere Poesi over sig—just saa- dan en gammel Vandmølle som den, hvoraf selve Victoria er en Affedning, »Ejby Mølle« straks udenfor Odense. Ejby Mølle ejedes af Enkefru Anne Nielsen, som solgte den til Byens Kommune, der erhvervede den for at kunne faa sit Kloaksystem og Afløb i Orden. Og højst naturligt kom saa Fru Nielsen og hendes Svigersøn, cand. phil. H. Ranmar, der netop havde styret Ejby Mølle, paa den Idé: i Stedet for den gamle Mølle, som faldt, at rejse en moderne Mølle ude ved selve Havnen. For imidlertid tillige at interessere dertil egnede Kræfter i Foretagendet, valgte man Aktie- selskabs- Formen. Selvfølgelig havde en saadan gammeldags Vandmølle som Victorias Moder-Mølle ligesom noget mere af Eventyret over sig —, en ren Idyl, som den var at se til! Dog det var bare udvendig, inde i den var der saa fælt med Støv, at de gamle Dages Møllersvend med alt sit Pudder-Hvidt i Virkeligheden ikke var stort renere end Skorstensfejeren med hans Sort. Kom saa ind i den moderne Mølle, i Victoria til Eksempel, i fuld Visit-Dress, — og er din Cylinder end nok saa nystrøgen blank og din »Diplomat« end nok saa dunet blød og endnu mere »sart« i sit Sorte end Bukserne i Maglekilde-Petersens bekendte Fortælling, du vil kunne gaa hele Etab- lissementet igennem fra Loft til Stue og dog slippe derfra uden et eneste Gran af Melstøv! Og er dette da ikke som et rent Eventyr? Sagen er, at hele Anlæget er gennemført automatisk: der røres ikke ved Kornet med Menneskehaand, fra det ligger i Skibet ved Victorias Kaj, og indtil det som Mel og Klid tages ud i Sække i Pakhuset. Kortelig er Gangen i det hele saaledes: naar Skibet lægger til ved Bolværket, sænkes Skibselevatoren ned i det og besørger i kort Tid (150 å 200 Tdr. i Timen) hele Lasten oplosset. Kornet føres gennem en Trans- portsnegl ind i Silopakhuset, hvor det først vejes paa en stor automatisk Vægt, som nøjagtig ved Talcifre udviser det passerede Kvantum Korn. Og efter Vejningen under- kastes Kornet en rationel Renselsesproces i en stor Maskine, der ikke alene fjerner grovere Iblandinger, som Sækkebaand, Kul- og Træstumper, Majs etc., men ogsaa finere Dele, som Klinte, Frø og Støv. Hvad særlig Støvet angaar, saa fjærnes og