De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KREDITFORENINGEN AF GRUNDEJERE I FYENS STIFT Den Gang der i Rigsdagen forhandledes om de danske Kreditforeningers Grundlov — Loven af 20. Juni 1850 —, blev det stærkt hævdet, at hver Forening, saavel af Hensyn til de solidariske Interessenters Kontrol med hinanden som til Bestyrelsens Kontrol med Taksationernes Paalidelighed og dens Tilsyn med de pantsatte Ejen- domme, ikke skulde have for stort et Omraade, navnlig ikke gei'iie større end en Landsthingskreds. Loven indeholder da ogsaa Bestemmelse i denne Retning. Nogen fast Begrænsning af Virkeomraadet for de enkelte Kreditforeninger blev der dog ikke sat, hvorfor da ogsaa de opstaaede Foreninger, afset fra Kjøbenhavns, har faaet et ret betydeligt Virkeomraade, — alene med Undtagelse af Fyens, som netop fyldestgør den ovenberørte Tanke: ikkun at omfatte en Landsthingskreds. Naar Fyens Stift, uanset at det hører under Østifterne, har faaet sin egen Kredit- forening og faaet den paa et saa tidligt Tidspunkt, skyldes dette Fyenboens Lyst til at have noget for sig selv og til at være tidligt med. Fyen havde længe før nogen anden Landsdel, ja endog før Kjøbenhavn fik nogen Privatbank, skabt sin egen Bank (Fyens Disconto Kasse), man følte sig derfor ogsaa naturlig kaldet til at have sin egen Kreditforening. Tanken om at faa en saadan opstod i 1859 som Følge af Efter- virkningerne af Pengekrisen i 1857 og de da tilstedeværende store Vanskeligheder ved at faa Prioritetslaan i Grundejendomme. Det var »Fyens Stifts patriotiske Selskab«, der bragte Sagen frem og foranledigede nedsat et Udvalg af Mænd saavel fra By som Land. Efter at dette Udvalg dels havde konstateret den tilstedeværende Trang til Prioritetslaan, dels forgæves havde rettet en Henvendelse til Østifternes Kreditforening om at imødekomme lokale Interesser paa Fyen, skred man til Dannelsen af den fyenske Kreditforening, som fik sine Vedtægter stadfæstede af Indenrigsministeriet den 20. Marts I860 og derved naaede at blive den 4. i Rækken af de 12 Kreditfor- eninger for Grundejendomme, som Landet nu har. Foreningen kom til at omfatte saavel Land- som Købstadejendomme, og i Mod- sætning til de da bestaaende ældre Foreninger indførtes straks et Seriesystem, idet de af Foreningen udstedte Kasseobligationer med Hensyn til deres Amortisation ind- deltes i Serier, oprindelig hver paa 2 Millioner Kroner; derimod skulde samtlige til Foreningen pantsatte Ejendomme hæfte solidarisk for alle Seriers Kasseobligationer og alle Serier have en fælles Reserve- og Administrationsfond. Dette System har af tiere væsentlige Grunde vist sig meget hensigtsmæssigt og fyldestgørende, og blandt andet medfører det den Fordel, at Kasseobligationer fra enhver ny oprettet Serie