De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

N. N. BLUMENSAADTS FABRIKER Blumensaadts Fabriker ligger paa et Terrain, der- fra Nedergade skraaner helt ned til Aaen. Set derfra tegner det hele sig en Sommerdag som en Vil- helm Petersensk Illustration til et Eventyr af H. C. Andersen: først de ludende Pile med den runkne Stamme, som hælder sig ud over Vandet, saa Haven med det gamle Lysthus og den smukke Bro — og helt oppe i Baggrunden lige foran Hovedbygningens gule Fagade med Stifterens ærværdige Buste en dej- lig, blomstrende Rosenbusk og en mægtig Tønde ved dens Side, lige saa stor som selve Rosentræet. Det er et Billede med ægte gammeldags Hygge over. Men det er ogsaa en gammel Forretning, som her har til Huse — i Aar, 1905, fylder den just »Støvets Aar«, en Alder, som naaes endnu sjældnere af Forretninger end af Mennesker. Det var i 1835, at den da 31aarige cand. pharm. Nicolai Nie- mann Blumensaadt startede en liden Fabrik i Nedergade 25 for Tilvirkningen af Talglys og grøn Sæbe og samtidig aabnede et Udsalg ud til Gaden med alskens Toiletartikler. Blumensaadt var Søn af Apotheker Nicolai Nielsen Blumensaadt, der, efter først at have været Apotheker i Kjøge, 1799 overtog det da eneste Apothek i Odense (Aaret efter kom der straks ét til!). Han døde allerede 1804, lige en Manned efter at hans 5. Barn Nicolai Niemann var kommet til Verden. Moderen ægtede det paafølgende Aar sin Provisor, Jannik Andersen, som dermed fik Apotheket og gav det sit nu- værende Navn (»Løveapotheket«). Nicolais Hu stod først til at være Læge, og han gik derfor som purung til Jena Universitetet. Udsigten til en Gang at blive sin Faders Efterfølger fik ham imidlertid til at forandre Studium og blive Pharmaceut. Men efter at han havde faaet sin Kandidat-Eksamen og praktiske Uddannelse, foretrak han at bryde sig sin egen Vej, da han nok saa, det vilde trække for længe ud med at faa Løveapotheket. Jannik Andersen afstod da ogsaa først dette i 1853. Blumensaadt var en dygtig Mand i sit Fag, og hans Forretning trivedes derfor godt efter hjemlige Forhold. Men det var Blumensaadts Ærgerrighed at faa sin Virksomhed paa Højde med Udlandets Fabriker, og efter en Rejse 1867 til Verdens- udstillingen i Paris indførte han derfor ved sin Hjemkomst resolut de nye franske Maskiner — de første her i Landet — og naaede derved endelig med ét Slag sit Maal: