De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Øerne
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 148
UDK: 338(489)dan St.F.
3. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
WILH. R. MAEGAARD
gamle Slags.
I Eventyret hedder det
om Eventyrets Købmand,
at gav han en Skilling ud,
fik han en Daler igen;
saadan en Købmand var
han — og saa døde han.
Men i Livet gaar det
ikke ganske saadan til,
og saaledes gik det heller
ikke i Maegaards Liv: han
maatte døje baade gode
og onde Dage, Opgangs-
Tider og Nedgangs-Tider,
som Handelsmanden maa
det; og mange Skillinger
maatte han give ud for at
faa blot en Tremark igen,
Der var en Gang en Købmand«, saaledes begynder et af Odense-Digteren H. C. An-
dersens Eventyr — og saaledes begynder ogsaa Historien om den gamle Maegaard-
ske Forretning i Odense »Sukkergaard«. Der var en Gang en Købmand, han hed
Wilhelm Rasmussen Maegaard: for saa længe siden som den 1. November 1849 uåb-
nede han første Gang sin egen Bod, saa at Enhver kan vide, at han var en rigtig
Købmand af den gode,
og slide dygtigt i det fra
Morgen til Aften en hel
lang Menneskealder igen-
nem, inden han døde.
Men da havde han ogsaa
oparbejdet en stor, anset
Forretning, en af sin Bys
allerbedste, og ikke paa
Eventyrets Maade, men
netop paa ægte Køb-
mandsvis havde han vun-
det Ry og Rigdom: ved
at købe dyrt og sælge bil-
ligt, give sine Landmands-
Leverandører de højst
mulige Priser for deres
Produkter og overfor sine
Kunder lade lav Avance
skabe stor Omsætning.
Det er da paa denne Traditions Grundlag, at Firmaet Wilh. R. Maegaard hviler
trygt og sikkert den Dag i Dag. Uden dette sunde, solide Princip vilde det over-
hovedet have været umuligt at drive en Smøreksport-Forretning som den Maegaard-
ske: selve Noteringens Tilstedeværelse, altsaa en officiel Offentliggørelse af den Pris,
hvorefter Smørret paa een Gang afregnes de danske Mejerier og sælges de engelske
Købere, viser bedst, hvor smal en Avance-Margin vore Smøreksportører maa bevæge
sig paa —•* de maa saa at sige kunne balancere paa Æggen af et Knivsblad. Moderne
Handel opviser maaske ikke noget bedre Eksempel paa, hvor høj en Pris der kan
sikres Producenten, hvor tæt den sande Købmandsdygtighed formaar at klemme den
Pris, han kan byde Producenten, op til selve Varens Salgspris. En glimrende Be-
THOR HANSEN