De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Øerne

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: Odense

Sider: 148

UDK: 338(489)dan St.F.

3. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
WILH. R. MAEGAARD gamle Slags. I Eventyret hedder det om Eventyrets Købmand, at gav han en Skilling ud, fik han en Daler igen; saadan en Købmand var han — og saa døde han. Men i Livet gaar det ikke ganske saadan til, og saaledes gik det heller ikke i Maegaards Liv: han maatte døje baade gode og onde Dage, Opgangs- Tider og Nedgangs-Tider, som Handelsmanden maa det; og mange Skillinger maatte han give ud for at faa blot en Tremark igen, Der var en Gang en Købmand«, saaledes begynder et af Odense-Digteren H. C. An- dersens Eventyr — og saaledes begynder ogsaa Historien om den gamle Maegaard- ske Forretning i Odense »Sukkergaard«. Der var en Gang en Købmand, han hed Wilhelm Rasmussen Maegaard: for saa længe siden som den 1. November 1849 uåb- nede han første Gang sin egen Bod, saa at Enhver kan vide, at han var en rigtig Købmand af den gode, og slide dygtigt i det fra Morgen til Aften en hel lang Menneskealder igen- nem, inden han døde. Men da havde han ogsaa oparbejdet en stor, anset Forretning, en af sin Bys allerbedste, og ikke paa Eventyrets Maade, men netop paa ægte Køb- mandsvis havde han vun- det Ry og Rigdom: ved at købe dyrt og sælge bil- ligt, give sine Landmands- Leverandører de højst mulige Priser for deres Produkter og overfor sine Kunder lade lav Avance skabe stor Omsætning. Det er da paa denne Traditions Grundlag, at Firmaet Wilh. R. Maegaard hviler trygt og sikkert den Dag i Dag. Uden dette sunde, solide Princip vilde det over- hovedet have været umuligt at drive en Smøreksport-Forretning som den Maegaard- ske: selve Noteringens Tilstedeværelse, altsaa en officiel Offentliggørelse af den Pris, hvorefter Smørret paa een Gang afregnes de danske Mejerier og sælges de engelske Købere, viser bedst, hvor smal en Avance-Margin vore Smøreksportører maa bevæge sig paa —•* de maa saa at sige kunne balancere paa Æggen af et Knivsblad. Moderne Handel opviser maaske ikke noget bedre Eksempel paa, hvor høj en Pris der kan sikres Producenten, hvor tæt den sande Købmandsdygtighed formaar at klemme den Pris, han kan byde Producenten, op til selve Varens Salgspris. En glimrende Be- THOR HANSEN