De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

78 THOMAS B. THRIGE skabende Kapital, saa skylder man sit Fædreland at udrette sit Livs Gerning i det. — I Slutningen af 1893 satte Thrige derfor Kaas’en hjemefter, og skønt hans nye Fag vel er det mindst stavnsbundne af alle, saa vendte han ikke blot tilbage til Dan- mark, men til sin egen Fødeby, til Odense, hvor han vilde udnytte og gøre frugt- bringende det i Udlandet sete og lærte. Og hvad han havde lært, nemlig først og fremmest at lave Motorer, — det passede jo netop ogsaa saa udmærket for det lille Land; thi medens Storindustrien i vore Dage har det let nok, saa kniber det netop med Nutidens Udvikling for den lille Jul. Folkmann fot. MASKINVÆRKSTEDET Industri, som vi Smaa herhjemme fornemmelig er henviste til, — det er just den, som den elektriske Motor kommer til Hjælp. Nuomstunder stikkes der blot en Led- ningstraad ind i slig en lille Virksomhed fra et Elektricitets-Værk, og straks har den, hvad Haandværkeren og den lille Industridrivende hidtil saa sørgelig savnede: Kraften til at drive en lille nem Værktøjs-Maskine og derved kunne blive »konkurrencefähig« med Stordriftens Dampkraft og mekaniske Produktion. Smaat maatte han begynde: den 1. Jan. 1894 aabnede han et lille Værksted, han havde lejet sig i Kongensgade, og tog saa trøstig fat med 5 Mand til Hjælp. Efter et knap halvt Aars Forløb var Pladsen allerede bleven for snæver, og Thrige henflyttede i den bekendte »Hempelske Gaard« ved Læseforeningens Have. Fra nu af er der en stadig Vækst i Virksomheden. Fra de 5 Mand, hvormed Thrige var begyndt i 1894, steg Arbejder-Styrken til 14 i 1896, 34 i 1898, 50 i 1901 og er for Tiden oppe paa 123.