De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BRAN DTS KLÆDE FA B RIK F^ør Ejendommen Nr. 73 paa Vestergade for omtrent halvtredsindstyve Aar siden blev ombygget, stod her en gammel toetages Bindingsværks-Bygning med en stor Kvist, fra hvilken der altid vajede et blaat Flag: den blaa Vadmels Flagdug for- kyndte, at her boede en Farver! Naar det var godt Vejr, blev der ud fra Kvistens Vinduer anbragt flere svære Bjælker, som ragede langt ud over Gaden, og paa disse blev der hængt Tøjer til Tørring — det var da just ikke behageligt at passere For- tovet uden Paraply; men i de Tider tog man det ikke saa nøje, det var ikke for intet den gode, gamle Tid! Allerede i det 18. Aarhundrede var der i denne Gaard blevet drevet Farveri; i 1771 beboedes den saaledes af en Farver Gundermann, der just i dette Aar som Medlem af det saakaldte grønne, ridende Kor skød en Gevinst til Arveprins Frederik, der som Tak herfor skænkede Koret 20 Rdl. Til Minde om denne Gunst var det, at Koret 1772 lod forfærdige den Sølvpokal, hvoraf Kongens Skaal blev drukket ved Skyttefester — den samme Sølvpokal, som endnu benyttes hertil af det i 1704 op- rettede borgerlige Skyttelaug. I 1795 købte Christian Brandt denne gamle Farver- gaard for at fortsætte den hertil knyttede, vante Virksomhed. Den Gang spillede Husfliden paa Landet en Rolle, som man i Nutiden har vanskeligt ved ret at fore- stille sig: i de lange Vinteraftener spandt og vævede Bønder- og Husmandskonerne selv, hvad Familien forbrugte Aaret rundt af Linned og Klæder, ja paa Sletten i Nordfyen og Horne i Sydfyen blev der endog hjemmespundet og -vævet et Over- skud af uldne Tøjer og Linnedvarer til Salg i Byerne. Men med Farvningen var det en anden Sag; selv om mangen Husmoder nu og da fuskede lidt i denne Haand- tering, saa hørte hun almindeligvis hurtig op dermed, hun behøvede blot nogle Gange at faa skørt og skjoldet Garn — og paa Omfarvning af selve Stollerne forsøgte hun sig endnu mindre. Følgen heraf blev, at Farveren i Købstaden altid havde nok at bestille med at give Landbefolkningens Garn og hjemmegjorte Tøjer den rette Kulør. Gennemgaaende var da ogsaa for sin Tid Farveriet herhjemme et stort og indbringende Erhverv. Christian Brandt døde i 1814, Statsbankerottens Aar, og der kom nu meget tryk- kede Tider for Landet. Det var under disse Omstændigheder ikke helt let for hans Enke, Mariane, født Lihme, at holde Forretningen oppe, men hun klarede den van- skelige Opgave med stor Dygtighed i de følgende Aar, indtil hendes næstældste Søn, M. K. Brandt, i 1824 kunde overtage Farveriet. Morten Kisbye Brandt havde efter Datidens Forhold faaet en udmærket Uddan- nelse: efter i sin Barndom at have besøgt Latinskolen i Odense, gennemgik han sin