De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

ODENSE 111 Endnu varede det dog en Menneskealder, inden den fyenske Landbefolkning ret begyndte at vrage de hjemmegjorte Tøjer; derimod steg i den følgende Tid For- dringerne til Farvningens gode Udførelse efterhaanden mere og mere, og M. K. Brandt var Mand for at kunne tilfredsstille dem. Saa kom endelig fra Slutningen af 50erne de rigtig »gode Tider« for det danske Landbrug; al Arbejdskraft blev beslaglagt af selve Driften, Velstanden og Købeevnen voksede, udenlandske Manufakturvarer i fristende Farver blev budt til Salg, Bønderkonerne kastede de gamle Dragter og klædte sig i moderne StofFer med »Købstad«-Snit — det nye Tidehverv i Tekstilfaget var inde! Men da var M. K. Brandt ogsaa parat til at tage mod den ny Tid! Jul. Folkmann fot. DEN NY FABRIK Med rigtigt Blik havde han set, at der til en ny Tid hører nye Mænd, at det falder lettest og naturligst for den Slægt, som vokser op med det nye, at give sig i Kast med det og tumle det. Han lod derfor sin ældste Søn, Søren Christian Brandt, efter endt Skolegang gaa Fabrikvejen. Under et femaarigt Ophold paa Klædefabriker i Kjøbenhavn, Neumünster og Aachen uddannede Brandt sig, og da han i 1869 vendte tilbage til sin Fødeby som en knapt 22-aarig Yngling, var det som en indsigts- fuld Fagmand og en moden Forretningsmand. Samme Aar blev straks Opførelsen af den nuværende Fabrik paabegyndt og dermed den nuværende betydningsfulde og ansete Virksomhed grundlagt. Nogle Aar senere kom hans yngre Broder, Morten Vilhelm Brandt, hjem fra Udlandet, hvor han hovedsagelig havde lagt sig efter Farveri, og blev medoptagen i